Adam og Eva myten er en traderet fortælling. Den er blevet udlagt i 2000 år og sømmet fast gennem teologiske udlægninger. Men hvordan møde teksten, som en dugfrisk nyhed, der stadig kan pirre med sin udsigekraft om menneskelivet, så både du og din klasse kan møde teksten, Ikke i repetition, men i refleksion.
Her følger to filosofiske dialoger, der er skabt i samarbejde med Folkekirkens skoletjeneste Syd- og Midtfyn. De er en del af en serie af filosofiske dialoger over gammeltestamentlige myter. En lillebitte bid er tilpasset indskolingen, mens De første opdagelsesrejsende er tilpasset mellemtrinnet.
1️⃣ En lillebitte bid
Midt i Edens Have står kundskabens træ – ikke som noget, Adam og Eva selv opdager, men som noget Gud peger på, og som senere frister Eva gennem slangen. Adam og Eva ved, at de ikke må spise af træet, men ikke hvorfor eller hvad der vil ske dem.
De bliver dermed bevidste om, at der findes en viden, de ikke har og at denne viden kan opnås gennem én konkret handling: at spise af frugten fra træet.
Når vi fortæller myten for børn, kan vi spørge: Hvem har egentlig skyld i syndefaldet? Gud, slangen, Adam, Eva – eller en kombination?
2️⃣ De første opdagelsesrejsende
Myten om Adam og Eva kan anskues som en opdagelsesrejse. En opdagelse der både er indadvendt og udadvendt, sker alene og i fællesskab.
I sessionen går i på opdagelse i betydningen af de helt nye erfaringer, som Eva og Adam gør sig og kategorisere dem. For hvad har de at betyde? For Adam og Evas identitet? Og Adam og Evas plads i Paradis.
🛠️ Kontinuumslinje: I begge dialoger foreslår jeg, at I benytter en kontinuumslinje i dialogen. Den hjælper til at gøre tænkningen synlig for deltagerne. Er du ny til de filosofiske faciliteringsgreb, som gør tænkningen synlig? Find vejledning i manualen: Gør tænkningen synlig – med genstande.
