Undervisningsmaterialer

Kundskab/klogskab

Find dit næste undervisningsmaterialer til filosofi med børn og unge eller kunstig intelligens, som inkluderer temaet/temaerne ‘Kundskab/klogskab’.

Teksten er skabt med tekst-til-tekst-generator og derefter gennemlæst og revideret af Martin Kongshave. Alle “tags” er skabt på denne måde, da de blot har til formål, at pege på et tema, som du kan finde i de pågældende læremidler. Læremidlerne er skabt superduper autentisk af Tankespirerne.

En torsdag eftermiddag på skolens afmærkede cykelbane øver 5.b højre- og venstresving, stoplinjer og vigepligt sammen med en færdselslærer. En dreng, som kan hele regelsættet udenad, rækker ivrigt hånden op og forklarer, hvad man gør ved udkørslen mod parkeringspladsen. Da de kører øvelsen, ruller en bil langsomt frem med blikket låst på mobilen. Drengen gør præcis det rigtige ifølge bogen, men pigen bag ham lægger en hånd på hans skulder og venter et par sekunder, til hun møder chaufførens blik. Det korte ophold ved kantstenen gør forskellen mellem at citere en regel og at læse en situation.

Kundskab er her den sikre fortrolighed med stoffet, noget mere end løse oplysninger, men mindre end dømmekraft. I danske leksika beskrives kundskab som viden eller indsigt opnået gennem erfaring eller uddannelse, og i flertalsformen kundskaber knyttes den til at kende noget og være fortrolig med det, som dele i en større sammenhæng. Der ligger også et spor af ansvar i ordets kulturhistorie, fordi fortrolighed binder os til at kunne svare for vores brug af det, vi ved. Klogskab er derimod ikke en større bunke viden, men evnen til at anvende kundskab med omtanke i det foranderlige, det som ikke kan afgøres på forhånd. Hvor kundskab samler og gør fortrolig, vælger klogskab det passende nu.

Aristoteles gav et præcist sprog for denne forskel. Han skelnede mellem episteme som teoretisk viden, techne som fremstillingens kunnen og fronesis som praktisk fornuft eller dømmekraft. Fronesis er ikke en regel i hovedet, men indsigt i, hvad der bør gøres her og nu, målt på det konkrete og det gode livs mål. Den, der kan redegøre for færdselsreglerne, viser episteme; den, der kan styre cyklen sikkert, udøver techne; men den, der venter et hjerteslag ved kantstenen, fordi menneskers opmærksomhed glipper, handler med fronesis. For Aristoteles er det netop denne praktiske klogskab, der binder viden og kunnen til god handling, og som opøves gennem erfaring, efterligning af gode eksempler og samtale om, hvorfor noget var rigtigt netop denne gang. I en skolekontekst betyder det, at kundskaber skal dyrkes som fortrolighed og sammenhæng, mens klogskab må trænes som dømmekraft i åbne situationer, hvor intet skema kan træde i stedet for opmærksomhed.

Tankespirernes undervisningsmaterialer understøtter en dialogisk, kritisk tænkende, undersøgende og kerende klassekultur, hvor børn og unge kan forme deres holdning og stillingtagen til de vigtigste filosofiske og teknologiske spørgsmål i deres tilværelse og i skolefagene.