For at kunne udforme en filosofididaktik, må vi definere hvad vi overhovedet skal forstå ved et filosofisk spørgsmålet. Med spørgsmålets egenart følger nemlig klare fordringer til undervisningens hvordan.
Undervisning uden endegyldigt svar
Hvordan kan du undervise, hvis der ikke er noget endegyldigt svar på de spørgsmål som du selv stiller?
At lytte til eleverne og tænkningens stemme – det åbne mindset
Den hurtigste vej til en vellykket facilitering er at være oprigtigt nysgerrig på hvad eleverne tænker. Oprigtig nysgerrig er dog flygtig, så hvordan kan man ellers fastholde sin åbenhed i faciliteringen?
Den første filosofiske dialog med klassen – rammesætningen (del 3)
Regelsættet har en dobbelt funktion, det sætter grænser men åbner samtidig op for at dyrke særlige udfoldelsesmuligheder for den enkelte og fællesskabet. De følgende regler er skabt, afprøvet og fundet givtige i forhold til at understøtte den filosofiske dialog.
Den første filosofiske dialog med klassen – rammesætningen (del 2)
Det er med elevernes skramlen rundt med borde og stole, at den vellykkede filosofiske dialog tager sin begyndelse i klasserummet. Tre gode grunde til at samle eleverne i en hesteskoformation.
Den første filosofiske dialog i klassen – rammesætningen (del 1)
Hvorfor er taletursbamsen Dumbo en deltager i den filosofiske dialog? – En guide til at implementere tøjdyret i den dialogiske praksis.