En helt ny (videns)praksis er blomstret frem i de seneste år. Et partnerskab, ikke mellem mennesker, men mellem elever og chatbots. Det er en praksis, som er løbet foran kortlægningen, for hvilke partnerskaber danner studerende egentlig med AI?
Det har Christian Dalsgaard & Neil Prilop undersøgt og kortlagt for gymnasieverden. De partnerskabstyper, som eleverne faktisk benytter i gymnasiet er: Hjælpelæreren, Tutoren, Redaktøren, Sparringspartneren, Studiekammeraten, og Eksperten.
I den filosofisk undersøgelse er kortlægningen udgangspunkt, med henblik på at kunne invitere udskolingseleverne med til en åben dialog om læringsfremmende og læringshæmmende brug af chatbots. Men spørgsmålet går videre. For når vores videnspraksisser undergår store forandringer, så er det måske også tid til at gentænke begreberne, fx om læring.
Obs. Gymnasieelevernes partnerskab er præget af en individualiseret, læringsmålsstyret teaching-to-the-test-kultur. De er altid på vej mod noget, som de ikke har forstået, og som de oftest bliver vurderet på og testet i. Den institutionelle affarvning gør, at mere legende, undersøgende og æstetiske praksisser er fraværende. Du kan overveje at inkludere dem /være åben over for andre tilgange i dialogen med eleverne. Det er måske endnu mere interessant, for måske kan de også udfordrer forstenede videnspraksisser. Ligesom de kan udfordrer hvad der egentlig er vigtigt ved skole. Måske er læring ikke deres prioritering, når de bruger chatbots, men noget helt andet?
Læs artiklen: Partnerskaber mellem elever og AI: Nye arbejdsmetoder af Christian Dalsgaard og Neil Prilop.
Er du ny som filosofiske facilitator? Hent værktøjskassen.
Vil du undersøge partnerskabet i relation til elevernes fritidsliv? Hent sessionen: I myretuen af chatbots.
