Vellykkede stimuli til filosofiske temaer
En Stimuli kan fx være en historie, et billede, en video, en fælles erfaring eller nogle genstande, som du præsenterer efterfulgt af et ankerspørgsmål (primære undersøgelses spørgsmål i Tankespirernes materiale) eller y-spørgsmål (Man stiller to muligheder op i et spørgsmål ex. Kan vi bedst undvære tv-skærme eller bananer?).
Med den vellykkede stimuli har du og eleverne gjort det filosofiske tema nærværende og sat scenen for, at elevernes mentale billeder og tanker kredser omkring det filosofiske tema. Den vellykkede stimulus imødekommer og fungerer altså som en katalysator for elevernes forundring og autonome tænkning i fællesskabet.
I næste afsnit kan du læse om 4 forskellige konstruktioner for, hvordan du kan bruge stimulus i undervisningen.
1. Byg op og nyt rundt i stimulus
Stimulus forandrer sig med vores tænkning og ideer. Når eleverne har en ide eller vil afprøve noget, så gør de også noget ved stimulus, som derfor ændrer sig gennem dele af eller hele sessionen.
1.1 SÆTNINGEN: Fra bogen: 40 Lessons to get Children Thinking af Peter Worley.
Gulvet er fyldt med A4-papirer med forskellige tegn, som er skjult for eleverne. Eleverne trækker på skift et tegn og placerer det på 1 af 5 spørgsmålstegn. Herfra begynder dialogen med ankerspørgsmålet ”Er det en sætning?”. Der kan varieres uendeligt i spørgsmål og sætningsskabelser med denne struktur.
1.2 BAMSEGÅRÆKKE.
Den filosofiske dialog Bamsegårækken. Før dyrene sikkert op på biblioteket med dine elever. (Kræver medlemskab. Betal 300 kr. og få adgang til over 50 læremidler, der tager livtag med de spørgsmål og fænomener, som former os som individer, fællesskab og samfund)
Gulvet er fyldt med bamser eller A4-papirer med dyr. Eleverne skiftes nu til at placere bamserne i en gårække ud fra spørgsmålet ”Hvad er den bedste række, hvis vi skal komme godt op til biblioteket?” I anden del af sessionen får eleverne mulighed for at lave om på rækkefølgen.
1.3 HVAD ER MEST NATURLIGT?
Jeg har ikke kunnet opspore den originale session, men den er blevet brugt af Filosofi i Skolen og Filosofipatruljen i tilpassede versioner.
På gulvet har du lagt 4-6 ting. Eleverne får lov til at tale om natur, naturlighed og hvilke ting på gulvet der er mest naturlig. Derefter kan du bede en af eleverne om at komme ind i midten af rundkredsen og rangere tingene fra mest naturlig til mindst naturlig. Bed gerne flere elever om at rangere tingene i løbet af dialogen, og inviter de andre elever til at stille spørgsmål til denne rangering og/eller kommentere på den.
EFFEKT:
1) Eleverne har lettere ved at holde koncentrationen og den røde tråd i dialogen.
2) Eleverne er ofte meget engagerede, når de kan ændre noget ”fysisk”. Det er en populær deltagelsesmulighed.
3) Variationsmulighederne bliver mangfoldiggjorte.
Fra sessionen ‘Sætningen’. Sessionen indledes med at eleverne trækker 5 tilfældige papirer. De fem papirer kan indeholde alverdens tegn, symboler, bogstaver eller billeder.
2. Konstruktion og dekonstruktion af stimulus
Stimulus bliver skabt med historien, og de filosofiske ideer indlejres i stimulus. Og/eller stimulus bliver dekonstrueret, imens vi taler om et filosofisk tema.
2.1 THESEUS SKIB: Fra bogen: Tænk HØJT med dine elever af Peter Worley. Opgaven er tilgængelig online men kræver medlemskab.
I sessionen Theseus skib bygges Theseus skib op af blyanter og papir, imens historien om skibet bliver fortalt.
I anden del dekonstrueres skibet og bygges op af ”nye planker” = nye blyanter. Et nyt skib bygges op ved siden af med de gamle blyanter.
I både første og anden del kredses der om spørgsmålet om ’materiel identitet’ – ’Er Theseus skib stadig det oprindelige skib?’ Og nu hvor Theseus er kaptajn for et skib, hvor alle dele er blevet udskiftet, og et andet skib er blevet bygget op med de gamle dele:” ’Hvilket skib kan så betegnes som Theseus skib?’
2.2 HVEM ER JEG? Rum for undren. Tilgængelig online her.
I Hvem er jeg har Rum for Undren, formentlig med inspiration fra Peter Seebergs bog: Patienten, skabt en tegnet figur, som mister flere og flere dele til sakseklip. Her bliver stimulus altså langsomt dekonstrueret. Spørgsmålet er, om personen forbliver sig selv?
EFFEKT:
1) Historien bliver mere nærværende og dynamisk.
2) Det skaber spænding: hvad sker der nu med skibet eller figuren?
3) Det er lettere for mange deltagere at fastholde den røde tråd, når stimulus er synlig.
Fra sessionen ‘Theseus skib’. De to skibe bliver bygget op synkront med at historien om Theseus skib bliver fortalt.
3. Nye variabler til det filosofiske scenarie
Stimulus kan opbygges som en fortælling, hvor der introduceres nye variabler, som fx tilspidser dilemmaet eller tilføjer nye perspektiver. Det vil betyde, at deltagerne har brug for at genoverveje deres svar til ankerspørgsmålet. Det kan være spørgsmål om “Hvordan skal Hindbærsnitten deles?” eller “Er det okay, at moren bruger forældreappen?”. Læs mere og prøv de to sessioner herunder:
3.1 HINDBÆRSNITTEN:
I Hindbærsnitten knytter ankerspørgsmålet sig til spørgsmålet om, hvilket princip der skal informere vores måde at dele kagen på. Ankerspørgsmålet forbliver det samme, men scenarierne ændrer sig. I første del skal personerne dele kagen med udgangspunkt i, at den ene person har betalt gildet. Dernæst har børnene bidraget forskelligt til skabelsen af kagen, så bliver der truet, og så er der en der har fødselsdag osv.
Originale version er tilgængelig under navnet Who Gets What and Why (kræver medlemskab). I følgende skriv refereres til Filosofi i Skolens tilpassede version (Ikke tilgængelig online).
3.2 FORÆLDREAPPEN:
Find og print den filosofiske dialog, Forældreappen.
I Forældreappen skal eleverne tage stilling til, om det er okay at overvåge sit barn med en App. Spørgsmålet bliver løbende tilspidset, da den indgriben, som der foretages i og med overvågningen, bliver mere og mere kontroversiel.
EFFEKT:
1) Elevernes svar bliver mere velovervejede, da det samme spørgsmål bliver genovervejet i og med de forskellige scenarier
2) De mange variationsmuligheder giver facilitatoren fleksibilitet. Man kan som facilitator vælge den variabel, som eleverne viser mest interesse og fluks give den kød og blod.
3) Dialogen kan revitaliseres igen og igen.
4. Referencepunkter og muligheden for at positionere sig ‘fysisk’
Under historiefortællingen bliver de skelsættende momenter i historien lagt frem i form af billeder eller tekst. Der bliver altså tilføjet flere og flere billeder eller tekststykker. Når samtalen indledes, kan de bruges som referencepunkt, og de kan bruges til at positionere sig. Eleverne kan fysisk stille sig ved dem, når facilitatoren spørger til dette eller give et hint.
4.1 IDEEN ‘KNIV’: Fra bogen: Philosophy Shop. Sessionen er skabt af Peter Worley.
En hulemand ved navn UG har fundet en død Mammut, men han kan ikke komme ind til kødet, da kniven ikke findes endnu. Ug gennemgår derefter en række oplevelser, som har relation til ideen ’kniv’. Han skærer sig, han finder en skarp sten, han gør stenen skarpere etc. Hver gang et nyt skelsættende moment bliver fortalt, så ligger facilitatoren et billede frem af momentet. Når historien er fortalt og de 6-8 billeder er lagt frem, så spørges der ”Hvornår er objektet en egentlig kniv?”
EFFEKT:
1) Eleverne kan tilkendegive deres holdning på en synlig måde.
2) Det er let for alle at danne sig et overblik over, hvad andre mener.
3) Overraskende nok er det også let at tænke ud af boksen. Ofte har jeg et spørgsmålstegn liggende. Her kan man stille sig, hvis der er en position, som ikke er repræsenteret.
Fra sessionen ‘Knivens ide’. I fortællingen bliver konturerne af kniven mere og mere klar for Ug og hans stenaldersamfund. Først findes der blot ‘skarphed’, men til slut bruger hele samfundet betegnelsen ‘Kniv’. Undervejs i fortællingen tilføjes der billeder af de afgørende skel.
Endnu flere konstruktionsprincipper: Kvaliteten af dialogen og elevernes deltagelsesmuligheder kan også fremmes ved at eleverne bruger sig selv. De kan f.eks. være aktive skuespillere eller lave tableauer. De kan også være med til at skabe stimulus igennem en kunstnerisk proces (Se Rum for Undrens materialer) eller facilitatoren kan bruge elevernes fortællinger og lege fra fx frikvarteret (Sara Stanley er eminent til den form for inddragelse. Læs bogen: Why Think).
5. Fra fortælling på skrift til levende fortælling i klasserummet – videomanual
Se hvordan filosofiske fortællinger på papiret bliver til levende fortællinger.
Tankespirerne har også udgivet 51 byggeklodser, som kan inspirere til hvordan du gør den filosofiske fortælling levende igennem brug af rum, genstande, dig selv og iscenesættelsen. Brug kortene til af finde inspiration til at gøre din fortælling mere levende (kræver medlemskab)
Hvis du selv skaber en stimulus, så kan du have disse konstruktionsprincipper og effekter i tanken. Lykke til med den filosofiske dialog i klasserummet!
Photo by Jay Ee on Unsplash