Verdensbygning gennem filosofiske fortællinger

Modsat-verdener – en særlig filosofisk fortælling som engagerer

Jeg kalder genren modsat-verdener, fordi fortællingen bogstavelig talt deler verden op i to. To verdener som ideelt fremstår som hinandens ligeværdige modsætninger. Denne kontrastering virker nemlig som en hook for deltagerne, da den skærper dilemmaet ved at skabe to verdener, som både har positive sider og slagsider. Eleverne kan simpelthen ikke undgå at tage umiddelbart stilling, når de præsenteres for den type fortælling, hvis temaet vedkommer dem. Samtidig giver den type fortælling plads til dialektisk tænkning. Den fordrer, at eleverne begynder at skabe en verden, hvor elementer fra begge verdener genintegreres. Modsætninger mødes. Dermed giver fortællingens adskillelse af vores verden plads til skabelse og genbetænkning af vores faktiske livsomstændigheder!

Hent den filosofisk dialog, Påbuds- og forbudsverden, som er det konkrete forlæg til blogindlægget (kræver medlemskab – betal 300 kr. for et år og for adgang til over 50 materialer).

Fra bogforlæg til filosofisk fortælling om Påbuds- og Forbudsverden

Jeg har udvalgt et tema på forhånd, som jeg skaber fortællingen over. I dette skriv vil eksemplet være påbud versus forbud. Hvordan ser den verden ud, som har formet tilværelsen efter forbud? Og hvordan ser den verden ud, som har formet den efter påbud? Den filosofisk fortælling er skabt på baggrund af Christian Hjortkjærs bog Utilstrækkelig, hvor påbuddet og forbuddet karakteristika er udfoldet.

Forbudsverden er kendetegnet ved en forbuds- og lydighedskultur, hvor det kommer an på at være skyldfri og leve op til de tydelige normer. Mens Påbudsverden er kendetegnet ved en præstations- og handlekultur, hvor det kommer an på selvrealisering på det muliges kontinent. Her lyder påbuddet, at du altid kan gøre mere og gøre det bedre.

Christian Hjortkjærs bog er diagnostisk og skriver den unge læser hen mod at kunne orientere sig uden at blive syg af påbudssamfundets slagside, utilstrækkelighedsfølelsen. Den filosofiske dialog låner af fortællingerne, men leverer ikke de analyser, diagnoser, svar og råd, som bogen tilbyder. Tværtimod lades det felt åbent for den filosofiske dialog.

Den filosofiske fortælling

Den indledende fortælling indlejrer fortællingerne om forbudssamfundet og påbudssamfundet i et tankeeksperiment. Her bliver de præsenteret som mulige-verdener og undersøgelsesspørgsmålet er: hvilken af disse verdener ligner vores egen mest?

Jeg har valgt undertemaerne (1) Voksen-barn, (2) Påklædning (3) Selvforhold og livsformål til at beskrive verdenerne. Du kan udvide eller udskifte undertemaerne alt efter, hvad der bibringer forståelse og tankeværdighed for dine elever og/eller hvordan I har tænkt jer at arbejde med i jeres videre undervisningsforløb.

I denne historier er der to verdener. Den ene verden bliver kaldt Forbuds-verden og den anden verden bliver kaldt Påbuds-verden. De to verdener er meget forskellige. Hvad I skal høre om nu.

I Forbuds-verden fortæller de voksne børnene hvad de må og hvad de ikke må. Og sådan er det bare! F.eks. må de små børn kun gå ud til navlen, når de bader. Og de unge børn skal i seng på et helt bestemt tidspunkt. Og hvis de har fået en sodavand og det var aftalen, så får de ikke en mere, selvom det er lørdag. Og det er ikke et spørgsmål om man skal i skole. Det skal man bare! I denne verden får børnene at vide hvad de må og hvad de ikke må. Og det er oftest de samme gode regler, som de voksne selv lærte, da de var børn og unge.

I Påbuds-verden er det anderledes. Her fortæller de voksne børnene, at de kan blive til hvad som helst. Her er der ingen klare regler og grænser. Kun dem børnene og de unge selv sætter, for man kan blive til hvad som helst, bare man vil det nok. Find din egen vej og gør det 110%. Sådan bliver børnene opdraget. I denne verden skal man for alt i verden kæmpe for at blive til lige netop det man har lyst til!    

I Forbuds-verden går de flest lidt i det samme tøj. Der er også regler for hvordan man går klædt. Det er nemlig for det bedste. Når man går i skole, så har man en skoleuniform. Drengene har en bestemt skoleuniform og pigerne har en bestemt skoleuniform. Og pigerne er selvfølgelig i pæn hvid kjole og drengene i jakkesæt, når de bliver konfirmeret. Det er bare sådan det er. 

I Påbuds-verden fylder mode mere og mange tænker over, hvordan de skiller sig ud med deres tøj. Det handler om at slippe sig selv fri! Her er tøj, noget man bruger til at vise hvem man er, hvilken gruppe man vil tilhøre, hvad man vil med sit liv og hvilke idealer man har. Der er tænkt over det og neglene er blå af en grund. Mange går også med deres idealer trykt på t-shirt eller bluse. Der kan stå ”Dream Big” eller ”Stay Wild. Have no fear”. Her skiller børn og unge sig ud på deres helt særlige måde.  

I Forbuds-verden handler det om at holde sig inde for reglerne og opfylde de krav, som der er. Man skal ikke være speciel, men bare gøre det ordentligt. Ikke mere, ikke mindre. Hvis man alligevel gør noget forkert, så har man helst at føle skyld og angre. Med en oprigtig undskyldning kommer man langt. I Forbuds-verden er den største frygt, at man ikke holder sig inden for rammerne eller kan tjene samfundet med sine evner.

I Påbuds-verden kan man svært sige, at man har gjort det godt nok. Her gør man meget ud af sig selv. Man kan jo altid gøre mere og få mere ud af dagen. Et 12-tal er blot det mindst muligt acceptable og alt under er et minus. Her tager alle ansvar for sig selv og skaber deres eget liv i deres perfekte billede. I Påbuds-verden er den største frygt, at man ikke er noget særligt, at man mister sit drive og at ens bedste ikke er godt nok.

Når du bruger en kompleks fortælling med flere elementer, kan du med fordel lade eleverne genfortælle fortællingen inden i påbegynder dialogen. Jeg lader også fortællingen stå på Whiteboard, så eleverne kan konsultere den undervejs.

Du stiller nu Ankerspørgsmålet: Hvilken af disse verdener ligner vores mest?

I anden samtalerunde forskubbes fokus til handlingsperspektivet og skabelsen af vores egen verden, når Ankerspørgsmålet bliver: I hvilket (verdens)billede burde vi forme vores egen verden?

(Find dialogen Påbuds- og forbudsverden under ’Undervisningsmaterialer’)

Skab en ny filosofisk fortælling – Den miljøhysteriske by og overflodsbyen (tema bæredygtighed)

Når du skal skabe en filosofiske fortælling, så udvælger du et tema og begynder at visualisere de to verdener. Verden betegner blot et sted, som er klart afgrænset. Det kan være planeter, byer, værelser etc. Prøv f.eks. med denne fortælleramme, som er målrettet en mere åben dialog om bæredygtighed versus konsumerisme.

Jeg har lavet en idegenerering, så papiret ikke er uhyggeligt tomt. Brug de ideer, som giver mening i din kontekst og give dem kød og blod, så verdener bliver mere sanselige og jordnært konkrete.

Fortællingens byggesten – hav øje for…

(1) Byg verden op over modsætningspar: Hvordan ser en verden ud, som er præget af total tillid versus mistillid? Hvordan ser en verden ud, som er præget af systematik versus en verden, hvor vi løber den vej, som vinden blæser i momentet?

(2) Brug erfaringstemaer, som er betydningsskabende og erfaringsnære for eleverne. Og/eller relater til den fagundervisning, som knytter sig til forløbet. F.eks. er Tøjvalg, brug af elektronik, skoletyper, selvforhold, voksen-barn-relation o.l. gode indgange til at åbne for de særlige verdener.

(3) Forstærk tendenser: Nu stærkere kontraster og vilde verdener, nu bedre stimulere det til tænkning. Børn kan sagtens transporteres til og fra skole i en rumraket, hvis verden er skabt efter værdien – så effektivt som muligt.

(4) Konsistens: Det giver ikke mening at have anarki som politisk styreform i en verden, som ellers fungerer ligesom et tik-tak-tik-tak ur. Når man tager hul på en ny verden, opstår der hurtigt forpligtelser over for verdens indre logik. De tanker, handlinger og livssyn, som farver verden skal hænge sammen og på sin vis kunne være en faktisk-verden.

(5) Indlejr eksempler fra det videre forløb: Hvis fortællingen og dialogen er indlejret i længere tematisk forløb i et eller flere fag, så brug eksempler/erfaringsmarkører, som vil blive gentaget i forløbet. F.eks. Matematik/regnearter: Hvordan lærer man at regne i Forbudsverden og Påbudsverden og med hvilket formål lærer man at regne? Samfundsfag/politisk styreform: Hvordan regeres Påbuds- og Forbudsverden? Og hvordan engageres de unge i politik?

Du vil gerne vide mere om den særlige filosofisk fortælling, som provokerer og forfører til tænkning.

Du er klar til selv at skabe filosofiske fortællinger med støtte i 51 kort, som giver dig teoretisk og praktisk greb om den filosofiske fortælling (kræver medlemskab)

Modsat-verdener er inspireret af David Birch filosofiske fortælling – Are There Cogs Beneath the Wind? fra bogen Philosophy Shop.