Udforsk filosofiens og teknologiens verden med os!

Køb adgang til alle læremidlerne

Tankespirerne Premium
300 kr / år
Velkommen til din nye ressourcebank med materialer til at filosofere med børn.
Ubegrænset adgang til alle materialer og ressourcer i 1 år.
Tankespirerne Institution Premium
2.000 kr / år
Der gives adgang op til 20 medlemmer, som er knyttet til jeres institution.
Ubegrænset adgang til alle materialer og ressourcer i 1 år.
Få 20% rabat på kurser og efteruddannelse til jeres institution.

Velkommen til det filosofiske og teknologiske undervisningsunivers

Vores materialer er designet til at vække nysgerrighed, skabertang, dialog og udfordre tankerne på en sjov og engagerende måde.

Hos Tankespirerne er vores filosofiske læringsmaterialer nøje udviklet med fokus på at integrere filosofiske temaer i og på tværs af forskellige skolefag. Vi forstår vigtigheden af at skabe en bro mellem filosofien og fagenes læseplaner, så elevernes oplevelse og forståelse af fagenes begreber og STORE spørgsmål udfoldes og udfordres gennem filosofiske aktiviteter og fælles dialog.

Siden 2023 har Tankespirerne også udviklet læremidler til teknologiforståelse med særligt fokus på kunstig intelligens og elevernes digitale myndiggørelse. Vi tilbyder en bred vifte af læreressourcer og undervisningsmaterialer, hvor vi integrerer og inspirerer til at bruge Skoletube IT-værktøjer og SkoleGPT i undervisningen.

På hjemmesiden finder du over 100 filosofiske læremidler og læremidler til teknologiforståelse. En ressourcebank som hele tiden vokser og tilpasses nutiden.

Du kan vælge at abonnerer som enkeltperson og træde ind i en verden af filosofisk refleksion med din klasse. Eller I kan abonnerer som institution og få et fælles abonnement med 20 personlige logins.

FAQ

Find svar på ofte stillede spørgsmål angående medlemskabet.

Kontakt gerne Tankespirerne, hvis du ikke kan finde svar på dit spørgsmål. 

Hvordan får jeg adgang til læremidlerne?

Når du har købt et abonnement, får du straks adgang til vores materialebank. Du modtager en velkomstmail med brugernavn og adgangskode, som du bruger til at logge ind på tankespirerne.dk under menuen ”Medlem” → ”Login”.

Skal vi købe adgang som enkeltpersoner eller institution?

Hvis I som institution har valgt at satse på ‘Filosofi med børn’ som praksis eller teknologiforståelse, så skal I vælge institutionsudgaven. Den giver adgang til 20 personlige logins, som administratoren kan uddele fra medlemssiden.

Tankespirerne kan ydermere understøtte, at I får et fælles sprog, strategi og kompetencer til at få en flyvende start i klasserne og jeres team. Vi giver af samme grund 20% på jeres første workshop.

Hvis I er én eller to kollegaer der er optagede af filosofi med børn eller teknologiforståelse med fokus på kunstig intelligens, kan I sagtens nøjes med et personligt abonnement. Det giver fuld adgang til materialebanken som dækker begge områder og indeholder over 100 læremidler. Tankespirerne er jeres sparringspartner med alt fra studiematerialer og didaktiske værktøjer til undervisningsaktiviteter.

Hvordan foregår betalingen?

Tankespirerne benytter Stripe som betalingsløsning. Det betyder, at betalingen foregår sikkert og automatisk mellem dig og Tankespirerne. Stripe overholder PCI DSS (Payment Card Industry Data Security Standard), hvilket sikrer, at dine kortoplysninger behandles trygt. Systemet benytter avancerede teknikker som tokenisering til at beskytte dine betalingsdata.

Find eller få oplysninger om din betaling

Når du opretter dit medlemskab, modtager du automatisk en betalingskvittering pr. e-mail. Kvitteringen fungerer som bevis for gennemført betaling, men den indeholder ikke en fuld opdeling af beløb før og efter moms.

Hvis du har brug for en mere detaljeret oversigt – fx til brug for regnskab og bogføring – kan du altid få tilsendt en betalingsspecifikation. Den indeholder alle nødvendige oplysninger: samlet beløb, momsandel og øvrige data, som lever op til kravene i regnskabsloven.

Ønsker du i stedet en traditionel faktura (fx hvis du repræsenterer en virksomhed eller offentlig institution), så skriv til tankespirerne@gmail.com. Vi opretter manuelt dit medlemskab og sender en faktura, enten via e-mail eller som EAN-faktura.

Kommer der snart et undervisningsmateriale til X-tema?

Tankespirerne laver undervisningsmaterialer til de spørgsmål og fænomener, som faktisk optager børn og unge. Enhver klasse er dog også sit eget mikrokosmos og kan have en særlig filosofisk eller digital horisont, som I kender bedre end Tankespirerne.

Tøv derfor ikke med at sende en beskrivelse af de spørgsmål og temaer, som I savner sparring til at filosofere over på klassen. Det er netop de erfaringer, som kan være udgangspunkt for den næste filosofiske dialog eller et læremiddel om en AI eller en anden digital teknologi. 

Hvis du/I gerne selv vil øve kunsten, at udvikle filosofiske fortællinger, spørgsmål og aktiviteter, som kan sætte scenen, så book Tankespirerne. Filosofi med børn trives bedst, når du/I tager ejerskab over didaktikken og selv skaber de filosofiske læremidler.

Jeg har glemt mit brugernavn eller adgangskode. Hvad gør jeg?

Du kan altid nulstille din adgangskode på din medlemside. Du skal blot indtaste din e-mail eller dit brugernavn og trykke “nulstil adgangskode”. Har du stadig problemer? Tankespirerne har din data og kan straks sende dig de oplysninger, som du har brug for, for at kunne logge ind igen. Kontakt blot Tankespirerne.

Får jeg mails fra Tankespirerne?

Tankespirerne udsender kun mails vedrørende oprettelsen af dit abonnement, ændringer i dit abonnement og betaling af abonnementet. Du modtager hverken nyhedsmails, mails om nye materialer eller tilbud.

Vi er af den overbevisning, at der bliver sendt for meget information ud gennem digitale tjenester. Det forvandler gode intentioner til støj. Vi har derfor valgt ikke at være opsøgende. 

Hvis du vil følge med i Tankespirernes nyheder og nye materialer, så hold øje med hjemmesiden, hvor vi løbende opdaterer.

Hvordan fornys mit abonnement?

Dit abonnement bliver automatisk forlænget, hvis du ikke vælger aktivt at afmelde det.

Hvis du ikke får afmeldt dit abonnement, så har du stadig 14 dages fortrydelsesret og kan blot skrive til Tankespirerne.

Vi sørger for at pengene bliver refunderet.

Hvis der går mere end 14 dage, så må du glæde dig over, at kunne blive præsenteret for en masse nye materialer i løbet af det kommende år.

 

Særligt for CFU-konsulenter

Hvis du gerne vil formidle Tankespirernes læremidler til lærere og pædagoger, så kan du blot skrive til os.

Oplys dit navn og din mail, så opretter vi dig manuelt.

Du vil modtage velkomstmail og loginoplysninger efterfølgende.

Dit abonnement er gratis og bliver sat til at forløbe 2 år frem.