Vi er netop landet i år 2035, hvor både lærere og elever flittigt benytter chatbots, men der er lige blevet lukket for adgangen, og nu skal vi gennemføre en skoledag uden vores betroede chatbots.
Menneskene må derfor genoptage løsningen af opgaver, som ellers var blevet udliciteret til de kunstige systemer, såsom at hente ting, tegne, fremsøge informationer og rette opgaver. En opgave kunne for eksempel være at lave et mockup af et K i graffitistil i billedkunst.
Det er en af de øvelser vi lavede i workshoppen på Frøbjerg Orte Friskole.
Fire timer senere har lærerne fået et fælles sprog for, hvad generativ AI er, kendskab til flere AI værktøjer og indblik i, hvordan man kan bruge chatbots med fuldt overlæg i lærerforberedelsen på tværs af fag, didaktiske intentioner og interesser.
I efteråret 2025 gælder det AI i undervisningen, når Tankespirerne besøger Frøbjerg Orte Friskole igen.