Teknologiforståelse på dansk – Fremtidsforestillinger, spekulativt design og filosofisk dialog

Formål

Fagfornyelsen kalder på et opdateret danskfag, hvor teknologiforståelse får form gennem danskfagets tekst- og udtryksbårne humanistiske, kritiske og kunstneriske ståsteder.

I vil få greb til at gøre teknologiforståelse til et danskfagligt, æstetisk og filosofisk anliggende.

Workshoppen viser, hvordan fremtidsforestillinger kan bruges som forestillingsmotor, så eleverne kan undersøge, forestille sig og tage stilling til digitale teknologier og deres betydning for menneskers liv, relationer og fællesskaber.

I arbejder med undervisningsformer, hvor eleverne møder teknologier gennem fortællinger, scenarier, tankeeksperimenter, filosofisk dialog og spekulativt design. Målet er at styrke elevernes forestillingsevne, dømmekraft og digitale myndighed med særligt blik til mulige fremtider.

Indhold

Teknologiforståelse i dansk handler om at kunne skrive, interagere og designe sig til forundring, spørgsmål, oplevelser og spirende forestillinger om, hvordan vi kan alliere os med teknologier i verden.

Vi arbejder med science fiction og tankeeksperimenter, der giver kød og blod til teknologierne, de store spørgsmål og menneskers drømme og frygt for nutiden og fremtiden. Med scenariedidaktiske greb stilladseres elevernes forestillingsevne, så de kan blive meddeltagere og meddigtere i alternative verdener med tilbagevirkende kraft på nutiden.

Filosofisk dialog bruges som indgang til at udforske, begribe og danne holdninger til teknologiernes potentialer og faldgruber. Spekulativt design bruges til at skabe analoge provo-typer og digitale kopier af fremtidens teknologier, som eleverne kan undres, tænke, kritisere og drømme med.

Arbejdsform

I workshoppen veksler vi mellem korte faglige oplæg og afprøvninger af i aktiviteter fra undervisningsforløb, der allerede er udarbejdet til danskfaget. Fokus er på, hvordan de nye aktiviteter og forløb kan indarbejdes i eksisterende danskforløb, så teknologiforståelse ikke bliver et løsrevet tillæg, men en danskfaglig udvidelse.

I vil få mulighed for at indarbejde og redidaktisere aktiviteterne i jeres forløbsplaner undervejs gennem samtaler med jeres kollegaer.

Efter kurset

I vil kunne indarbejde teknologiforståelse i danskfaget gennem fremtidsforestillinger, spekulativt design og filosofisk dialog.

I får aktiviteter og lærerfaglige værktøjer, som kan supplere og skærpe jeres nuværende danskforløb eller sættes sammen til længere patchworkforløb.

Efter kurset får I adgang til 20 aktiviteter og 20 anbefalinger, så arbejdet med teknologiforståelse kan fortsætte i klassen med danskfagets tekster, metoder og indre liv som afsæt.

Praktisk info
  • Arbejdsform: Workshop
  • Henvendt til dansklærere og evt. kuturfagslærere på mellemtrin og i udskolingen.
  • 3-6 timer
  • 4-20 deltagere
  • Pris aftales: Starter ved 7500 kr. (+ kørsel & ekskl. moms)
Book os i dag

Kontakt Martin Kongshave på:

tankespirerne@gmail.com

+45 4169 0154

Martin Kongshave, stifter og ejer af Tankespirerne
Om underviseren

I spidsen af Tankespirerne står Martin Kongshave – cand. mag i filosofi, folkeskolelærer og praktiker af ‘filosofi med børn’ gennem 7 år.

Martins særlige evne er at fremdrage de temaer som former børn og unges liv og gøre dem til genstand for eksperimenteren, fordybelse og dialog.

Andre workshops
AI-værktøjer i skolen
Vi går i dybden med et udvalgt AI-værktøj og kobler konkret værktøjsbrug til skole, faglighed og pædagogik i en AI-tid.

Kursus

AI-værktøjer i skolen

Interaktive fortællinger i Thinglink
ThingLink er interaktive fortællinger, fantasifulde multimodale eventyr og escape rooms.

Kursus

Interaktive fortællinger i Thinglink

Skab professionelle læremidler i Canva
Canva er verdens bedste værktøj til at skabe læremidler - lær at bruge det optimalt som lærer

Kursus

Lærerkursus i Canva

Filosofisk praksis i skolefagene – samtalen om livets og fagenes store spørgsmål
Alle skolefag har filosofiske rødder. Få greb til at åbne fagets stof gennem ankerspørgsmål, dialogisk facilitering og en tænkende, talende og ...

Tematisk workshop

Filosofisk praksis i fagene

Spilverdener som didaktik – Børn og unge som augmentors
Spilverdener er forbandet effektiv didaktik. Lær at omsætte elevernes spilkultur til analoge aktiviteter, fælles erfaringer og faglige scenarier.

Tematisk workshop

Spilverdener som didaktik - Børn og unge som augmentors

Partnerskaber med GenAI på skolens præmisser
Generativ AI som pædagogisk og didaktisk anliggende.

Oplæg

Partnerskaber med GenAI på skolens præmisser

Generativ AI i undervisningen
Generativ AI i undervisningen og som elevernes partner.

Workshop

Generativ AI i undervisningen

Generativ AI som værktøj i lærergerningen
GenAI som forberedelses- og undervisningsværktøj i lærergerningen.

Kursus

Generativ AI som værktøj i lærergerningen

No results found.