Formål
I vil få en grundlæggende forståelse af generativ AI og hvordan man kan undervise i og med kunstig intelligens, som genererer tekst eller billede. Efter kurset vil I have et grundlag for at udvælge, tilpasse og gennemføre undervisning omkring SkoleGPT og Skoletubes AI-værktøjer. Hele dagen vil være farvet af en filosofisk dialogisk, legende og eksplorativ tilgang til AI, som vil være let overførbar til klasselokalet.
Indhold
Undervisningen vil være aktivitetsbåren og eksperimenterende. I vil stifte bekendtskab med prompt-sproget samt de stilladser og aktiviteter, som gør det muligt for eleverne at bruge kunstig intelligens, som et værktøj i skriveprocesser, som tutor og vejleder samt til billedskabelse og billedmanipulation.
Der vil løbende være mulighed for at evaluere og tilpasse aktiviteterne til jeres klasse og fag, så I opbygger et ejerskab til aktiviteterne.
Arbejdsform
Vi veksler mellem introducerende præsentationer, afprøvninger og dialog. Vi vil både arbejde i storgruppe, makkerpar og selvstændigt. Aktiviteterne vil veksle mellem indføring i teknologien, analoge tilgang til AI, aktiviteter med AI og reflekterende dialog.
Efter kurset
I vil kunne orientere jer i det store landskab af generativ AI og udvælge passende værktøjer. I vil have et videns- og læremiddelgrundlag til at undervise i jeres klasse. I vil vide hvordan I kan introducere, stilladsere, gennemføre og evaluere aktiviteter med AI.
Obs. Vi vil kun bruge AI-værktøjer, som er GDPR-sikret. Vi vil benytte SkoleGPT samt Skoletubes integrerede AI-værktøjer. Hvis I ikke abonnerer på Skoletube, så bruger vi blot andre AI-værktøjer på dagen.