Voksne mennesker er rige på mange ting.
En af de ting, som vi er rige på, er historier, myter og legender om skræmmende monstre og konsekvenser, som kan følge af ikke at gøre, som de voksne siger.
Skræmmekampagnerne er pakket ind, men de lader utvivlsomt børn vide, at det er fornuftigt at rette ind.
De fantasifulde usandheder har og har haft en vigtig funktion i opdragelsen og i kulturel tilpasning i hele menneskehedens historie, men spørgsmålet er til stadighed, om vi voksne skal fortsætte traditionen? Skal vi fortsat opdrage gennem fantasifulde usandheder og installere en ‘sund’ mængde frygt til børn, så de gør hvad vi anser som passende, ikke dummer sig og generelt indordner sig?
Obs. Lever børnene stadig i de magiske fortællinger, så overvej, hvad det betyder at bryde med dem. Er de vokset ud af dem, så kan de bedre forholde sig til begge sider af mønten, barnet og den voksne.
Den filosofiske dialog kan udvides til et 8-10 lektioner langt undervisningsforløb, hvor du inddrager billedbøger, skriftlige, mundtlige og legende aktiviteter. Det passer også som fod i hose til Halloween-tiden, et gyserforløb eller et forløb i kristendomskundskab om advarselstekster (Fx Sodoma og Gomorra eller Babelstårnet), myter og/eller sandhed og løgn.
Se materialet for flere forslag.
