Taletursbamsen Dumbo
Det er Johanne, som har opdaget det. Efter filosofisession på Sct. Albani skole spørger hun, om hun må holde Dumbo og selvfølgelig må hun det. Hun kommer straks tilbage med Dumbo, der er noget, som jeg absolut skal se. De unge mennesker fra 5A stimler sammen omkring Johanne og mig og hun viser mig såret. Nænsomt trækker hun ud i rygskinnet og blotter den skrøbelig syning, som “Made in China” er gjort af – Dumbo er såret.
På en måde er det en forlængelse af filosofisessionen for ideerne vælder op hos børnene, noget må gøres! Jesper har hørt om et tøjdyrshospital, han mener, ligger på SDU – “Et sted ligesom et hospital, men for tøjdyr”.
Man kan få skrammer for livet og når man er et tøjdyr, der rejser mellem børns ivrige og tryghedssøgende hænder, så kan det ske, at man får en fysisk skramme. Sommetider flyver Dumbo også gennem luften, når taleturen bliver delt mellem børnene og så hjælper det i øvrigt ikke på skrøbeligheden, når man er “Made in China”.
Hvorfor bruge en taletursbamse?
Dumbo gør sig også bemærket ved den måde, som han tiltrækker elevernes blikke. Facilitatoren holder Dumbo op over hovedet og derved kalder opmærksomheden til sig. Facilitatoren har nemlig et nyt spørgsmål til dagens filosofisession, for hvad er retfærdighed egentlig?
Nu har vi delt hindbærsnitten mellem Sofie, Jacob og Achmed, og vi har talt om venskab, fordeling, retfærdighed og dejlige, dejlige kager, men hvad tænker børnene egentlig om dette begreb.
Fem hænder kommer op. De vil være den første til at svare på spørgsmålet, men i stedet bliver børnene bedt om at drøfte deres ideer med deres sidemakker i hesteskoformen. Imens børnene taler sammen bevæger facilitatoren sig omkring med Dumbo, lytter og spørger ind til hvad et eller flere af sidemakkerparrene taler om. Dumbo lytter til mange spændende tanker – inden han igen inviterer børnene til at dele deres tanker med hele klassen.
Otte hænder kommer straks i vejret, og så er det, at Dumbo tager sin næste flyvetur og bliver grebet af Emma som tager ordet, inden hun giver Dumbo videre til Jonas, for Jonas har med to fingre markeret, at han har en kommentar til Emmas udsagn. Sådan rejser Dumbo rundt i hesteskosformen, og en dag som i dag, hvor det går rigtig godt, så har alle børnene nået at holde Dumbo – måske Dumbo snart skulle vaskes…
Taletursbamsen er et kinderæg
Når noget har betydning for os kan vi blandt andet markere det med et unikt navn. Dumbo har mange navne. Jeg kalder ham blot ’taletursbamsen’, for som en lidt tøjdyrskølig voksen, ser jeg ham mest som en funktion, der guider børnenes opmærksomhed, både som talere og lyttere. Sommetider kan Dumbo være en:
1) Metataledyrsbamse, for vi taler f.eks. også om hvordan vi lytter – hvordan vi fysisk og mentalt kan sætte os selv i stand til at lytte. I denne øvelse rejser Dumbo også rundt mellem hænderne, og når vi taler om det i fællesskab kan det åbner op for et nyt perspektiv, som hidtil var en smule uset, når børnene deler deres temmelig forskellige ideer og betragtninger.
2) Udvekslingsbamse, for når man holder Dumbo i hænderne, så er det samtidig en invitation til at udveksle og sætte ord på sine tanker, antagelser, argumenter og den underlæggende begrebsforståelse, som ofte ligger en smule hengemt. Den kan med Dumbos hjælp spørges frem. De fleste mennesker starter ved konklusionen.
3) Interaktionsbamse, for når vi giver Dumbo videre, så markerer vi at vi overlader ordet til den næste, enten fordi de gerne vil bidrage med en ny tanke eller fordi de gerne vil kommentere på noget, der allerede er blevet sagt.
4) Tryghedsbamse, for selvom ens bidrag ikke mødes med rigtig og forkert, gæt-hvad-læreren-tænker eller forskellige konkurrence parameter – så kan det alligevel være en smule utrygt at tage ordet foran alle.
Heldigvis kan Dumbo hvile i hænderne, den kan trykkes, aes, vendes og drejes, hvis den lidt urolige krop søger tryghed. Elevernes måde at håndtere Dumbo på fortæller os i det hele taget, hvordan de har det med situationen. At kaste bamsen fra sig på gulvet er en måde at sige ”nej tak” på, og det hænder, at eleverne kommunikerer på denne måde.
5) Et fysisk opmærksomhedspunkt, for Dumbo befinder sig altid der hvor ordet er givet frit og på den måde fungerer han som en fysisk markering, som guider de unge menneskers opmærksomhed.
Når vi iscenesætter den udforskende dialog, gør vi det ud fra en rammesætning; eleverne sidder i en hesteskoform, lege og stimulus er integreret i en bestemt rækkefølge med en progression for øje. Vi bruger bestemte spørge- og faciliteringsteknikker, men selvom man ikke bedriver Filosofi i skolen som koncept, så er Dumbo alligevel en god rejsepartner i enhver dialogbaseret undervisningssammenhæng, hvorfor han også snart skal forbi et dyrehospital.
LÆS MERE: Den første filosofiske dialog med klassen – rammesætningen (del 2)
LÆS MERE: Den første filosofiske dialog med klassen – rammesætningen (del 3)