Undervisningsmaterialer

Kunstig intelligens

Find dit næste undervisningsmaterialer til filosofi med børn og unge eller kunstig intelligens, som inkluderer temaet ‘kunstig intelligens’.

Teksten er skabt med tekst-til-tekst-generatoren Claude Sonnet og derefter gennemlæst og revideret af Martin Kongshave. Alle “tags” er skabt på denne måde, da de blot har til formål, at pege på et tema, som du kan finde i de pågældende læremidler. Læremidlerne er skabt superduper autentisk af Tankespirerne.

Kunstig intelligens (AI) er et bredt felt inden for datavidenskab og ingeniørkunst, der stræber efter at skabe systemer capable of udføre opgaver, der traditionelt har krævet menneskelig intelligens. Dette omfatter områder som problemløsning, mønstergenkendelse, læring og adaptation. AI er ikke begrænset til en enkelt teknologi eller tilgang, men spænder over en række metoder, herunder maskinlæring, dyb læring og ekspertsystemer. Det er vigtigt at skelne mellem AI og generativ AI, hvor sidstnævnte er en specifik underkategori, der fokuserer på at skabe nyt indhold. Generativ AI, som inkluderer sprogmodeller og billedgeneratorer, er blot én facet af det bredere AI-felt. En almindelig misforståelse er at ligestille al AI med bevidsthed eller selvbevidsthed – i realiteten er langt de fleste AI-systemer specialiserede værktøjer designet til specifikke opgaver uden generel intelligens.

Forestil dig Sofie, en 14-årig pige fra Odense, der bruger sin smartphone til at navigere gennem byen. Hun benytter en app, der bruger AI til at forudsige trafikmønstre og optimere hendes rute. Samtidig chattet hun med sine venner via en messenger, hvor et AI-system foreslår emojis baseret på samtalens kontekst. Hjemme har familiens smart-home system lært deres daglige rutiner og justerer automatisk temperaturen. Sofie reflekterer over, hvordan disse forskellige former for AI påvirker hendes hverdag. Hun indser, at mens navigations-AI’en synes at “forstå” byens rytme, er emoji-forslagene ofte misvisende. Dette får hende til at overveje de forskellige niveauer af “intelligens” i disse systemer og hvordan de adskiller sig fra menneskelig dømmekraft. Sofie begynder at skelne mellem specialiseret AI, der er god til specifikke opgaver, og ideen om en generel AI, der kunne matche menneskets alsidige intelligens.

Alan Turing, den britiske matematiker og datalog, lagde grundstenene til moderne AI-forskning. Hans arbejde udfordrede fundamentalt vores forståelse af, hvad det vil sige at “tænke”. Turing foreslog, at i stedet for at spørge om maskiner kan tænke, burde vi fokusere på, om de kan udføre opgaver på en måde, der er uadskillelig fra menneskelig præstation. Dette ledte til udviklingen af Turing-testen, et tankeeksperiment designet til at vurdere en maskines evne til at udvise intelligent adfærd. For Turing var spørgsmålet om maskiners intelligens ikke et binært ja eller nej, men snarere et spektrum af kapabiliteter. Han forudså en fremtid, hvor maskiner kunne lære og udvikle sig, men advarede også om de etiske udfordringer, dette kunne medføre. Turings perspektiv minder os om, at AI ikke handler om at replikere den menneskelige hjerne, men om at skabe systemer, der kan udføre intelligent adfærd, uanset om processen bag ligner menneskets eller ej.

Tankespirernes undervisningsmaterialer understøtter en dialogisk, kritisk tænkende, undersøgende og kerende klassekultur, hvor børn og unge kan forme deres holdning og stillingtagen til de vigtigste filosofiske og teknologiske spørgsmål i deres tilværelse og i skolefagene.