De fleste af os lærte aldrig de gode gamle søgedyder. Vi googlede, tog det første eller andet resultat, og det er stort set også det, vi har givet videre til eleverne. Desværre.
I dag er websøgning blevet en skriveopgave. Før skrev man søgeord og valgte mellem resultaterne. Nu skriver man en instruktion. Et vagt spørgsmål giver sjældent et dårligt svar. Det giver snarere et svar, hvor sprogmodellens træning og underliggende instruktioner får stor betydning for, hvilke kilder der anvendes, hvad der fremhæves som væsentligt, og hvordan stoffet fremstilles. De valg bliver truffet uanset hvad. Gennem en intentionel instruktion kan eleven gøre valg om kildebrug, vægtning og fremstilling til en del af selve søgearbejdet.
Materialet arbejder med fire strategier til at instruere AI i websøgning: formål, kontekst, outputønsker og kilder.
Materialet er en blanding af lærebog til dig som lærer, aktiviteter til fagteamet eller den pædagogiske dag, og inspiration til oplæg og øvelser for og med eleverne.
Materialet indeholder 6 kapitler:
- 9 måder at være på nettet med AI
- AI som sidepanel eller udvidelse
- Gamle vs. nye søgedyder
- Stilladser elevernes websøgning
- Test om chatbotten hallucinerer i websøgningen
- Informationskompetencer i en AI-tid
Vil du have slideshowet som skabelon? Følg blot linket til Canva-skabelonen.
Materialet er senest blevet opdateret 13-08-2026
