Websøgning med AI – En til din undervisning #1
Booklet, der indfører dig i de gamle og nye søgedyder, så du kan uddanne dine elever i kompetent websøgning.
Undervisningsmaterialer
Kilder
Find dit næste undervisningsmaterialer til filosofi med børn og unge eller kunstig intelligens, som inkluderer temaet ‘kilder’.
Teksten er skabt med tekst-til-tekst-generatoren Claude Sonnet og derefter gennemlæst og revideret af Martin Kongshave. Alle “tags” er skabt på denne måde, da de blot har til formål, at pege på et tema, som du kan finde i de pågældende læremidler. Læremidlerne er skabt superduper autentisk af Tankespirerne.
Kilder, i betydningen af referencer man kan henvise til, udgør et fundamentalt begreb inden for epistemologi og videnskabsteori. Dette koncept omfavner de primære og sekundære informationskilder, der danner grundlaget for vores viden og argumentation. Kilder transcenderer blot skrevne tekster; de inkluderer et bredt spektrum af medier, fra mundtlige overleveringer og øjenvidneberetninger til videnskabelige eksperimenter og big data. I en tid præget af informationsoverflod bliver evnen til at identificere, evaluere og anvende pålidelige kilder afgørende for at navigere i et komplekst videnslandskab. Kildekritik bliver således ikke blot en akademisk øvelse, men en essentiel færdighed for informeret medborgerskab. Samtidig rejser begrebet om kilder dybere spørgsmål om autoritet, troværdighed og den sociale konstruktion af viden.
På Roskilde Bibliotek sidder Mia, en 16-årig gymnasieelev, fordybet i research til sin samfundsfagsopgave om klimaforandringer. Foran hende ligger en stak bøger, hendes laptop viser adskillige åbne faner med videnskabelige artikler, og hun scroller gennem sociale medier på sin telefon. Mia føler sig overvældet af de modstridende informationer, hun støder på. En populær influencer hævder, at klimaforandringer er en myte, mens en peer-reviewed artikel præsenterer alarmerende data om stigende havniveauer. Mias far, en ivrig læser af alternative nyhedssider, har sendt hende links, der modsiger mainstream mediernes dækning. Idet hun sammenligner en FN-rapport med en blogpost fra en selvudnævnt ekspert, indser Mia, at hendes opgave ikke blot handler om at samle information, men om at navigere i et komplekst netværk af kilder med varierende troværdighed og agenda. Hun erkender, at hendes valg af kilder ikke kun vil forme hendes opgave, men også hendes forståelse af verden og hendes rolle i klimadebatten.
Bruno Latour, den nyligt afdøde franske filosof og antropolog, udfordrer vores traditionelle forståelse af kilder og vidensproduktion gennem sit arbejde med aktør-netværk-teori (ANT). Latour argumenterer for, at viden ikke blot er resultatet af objektive observationer, men snarere produceres gennem komplekse netværk af menneskelige og ikke-menneskelige aktører. Han introducerer begrebet “inscriptions” – de måder hvorpå videnskabelige data og observationer transformeres til tekst, grafer og andre repræsentationer. For Latour er disse inscriptions ikke neutrale gengivelser af virkeligheden, men aktive medskabere af den viden, de formidler. Han fremfører tanken om, at videnskabelige fakta ikke opdages, men konstrueres gennem laboratorieprocesser og sociale forhandlinger. Gennem denne analyse inviterer Latour os til at genoverveje vores forhold til kilder og autoriteter. Han opfordrer os til at se kilder ikke som statiske beholdere af information, men som dynamiske aktører i et større netværk af vidensproduktion. Dette perspektiv åbner for en mere nuanceret forståelse af, hvordan viden skabes, cirkulerer og legitimeres i vores digitale tidsalder.
Tankespirernes undervisningsmaterialer understøtter en dialogisk, kritisk tænkende, undersøgende og kerende klassekultur, hvor børn og unge kan forme deres holdning og stillingtagen til de vigtigste filosofiske og teknologiske spørgsmål i deres tilværelse og i skolefagene.