Prompt tekst-til-billede-AI i undervisningen

Billedkunsten har fået besøg af generativ AI. Materialet klæder dig på til at nuancere din undervisning med og om AI.

En praksisnær indgang til at arbejde med tekst-til-billede-generatorer i grundskolen. Du bliver iklædt et fagsprog, der kobler billedkunsten og AI-teknologien. Eleverne lærer at eksperimentere med prompts og billedsprog, mens de undersøger, hvordan billedsproget påvirker det visuelle udtryk i AI-skabte billeder.

Materialet er fyldt med anslag til din undervisning, der sætter scenen for at bruge og udvikle billedkunstens fagsprog, for elevernes kritisk granskning og tænkning og eksperimenter, som man kan fortabe sig i.

Med materialet får du:

  • Introduktion til tekst-til-billede-generatorer og deres potentiale i undervisningen.

  • Didaktiske greb til at arbejde med maler- og fotokunstens sprog.

  • 15 aktivitetsanslag, der hjælper dig og eleverne med at undersøge kunstneriske epoker, malerteknikker, stiltræk m.m..

  • Stikordsregister over foto-, film-, og billedkunstsproget, som giver jet et prompt-vokabular til at føre penslen med ord.

  • Stilladserende “orange”-vejledninger til prompting-strategier.
  • Kort introduktion til diffusionsmodeller.

 

OBS. Vi henviser til og bruger Skoletubes AI-værktøjer, der er godkendt til undervisningsbrug. Vi har brugt Padlet, Collage og ThingLink.