Undervisningsmaterialer

Sprogfilosofi

Find dit næste undervisningsmaterialer til filosofi med børn og unge eller kunstig intelligens, som inkluderer temaet/temaerne ‘Sprogfilosofi – traditionen efter Wittgenstein – Austin’.

Teksten er skabt med tekst-til-tekst-generator og derefter gennemlæst og revideret af Martin Kongshave. Alle “tags” er skabt på denne måde, da de blot har til formål at pege på et tema, som du kan finde i de pågældende læremidler. Læremidlerne er skabt superduper autentisk af Tankespirerne.

En elev spørger midt i gruppearbejdet: “Men hvad betyder det egentlig, når vi siger ‘jeg lover’?” Der bliver stille, og gruppen forsøger at finde et svar. Nogle siger, at det bare er ord, andre at det handler om, at man skal gøre noget bagefter. Øjeblikket afslører, at sproget ikke kun beskriver verden, men også gør noget i verden. Det lille udsagn “jeg lover” forandrer forholdet mellem mennesker i samme sekund, det udtales.

Efter Wittgenstein ændrede sprogfilosofien retning fra at søge et ideelt, logisk sprog til at undersøge, hvordan sproget bruges i hverdagen. Sproget fungerer som et væv af handlinger, regler og situationer, hvor betydning ikke findes i ordene isoleret, men i deres brug. Dette blev ført videre af J. L. Austin, som med sin teori om talehandlinger viste, at udsagn kan være handlinger: at love, døbe, undskylde eller dømme er ikke blot at sige noget, men at gøre noget. Dermed bliver sproget en arena, hvor sociale forpligtelser og relationer konstant skabes og forhandles.

Austin udviklede især sondringen mellem det lokutionære, det illokutionære og det perlokutionære. Når jeg siger “jeg lover at komme”, er den lokutionære handling selve ytringen, den illokutionære handling er det at love, og den perlokutionære handling er effekten på den anden, fx at skabe forventning eller tillid. Denne analyse gør det muligt at se, hvordan sproget aldrig er neutralt, men altid indlejret i en praksis. Det er en videreførelse af Wittgensteins tanke om sprogspil, hvor ordenes mening afhænger af de regler, der gælder i en given sammenhæng. Samtidig understreger Austin, at sproget kan mislykkes: et løfte, der ikke holdes, en undskyldning, der ikke accepteres, eller et domsudsagn, der gives af en person uden autoritet. Ved at følge denne tradition kan børn og unge opdage, hvordan sproget ikke bare er et redskab til at beskrive verden, men et felt af magt, ansvar og handling.

Tankespirernes undervisningsmaterialer understøtter en dialogisk, kritisk tænkende, undersøgende og kerende klassekultur, hvor børn og unge kan forme deres holdning og stillingtagen til de vigtigste filosofiske og teknologiske spørgsmål i deres tilværelse og i skolefagene.