Facilitering som sindelag og teknik

Til den filosofisk faciliterende undervisning hører et bestemt sindelag, bestemt rammesætning, teknikker, roller, sprog og formål. Ligesom al anden undervisning er det en særlig kunst at filosofere med børn.

Når du filosofere for første gang vil du fx tilstræbe at være domsmæssig neutral i forhold til svaret. Du har også valgt et tema og en iscensættelse af temaet, som gør det let at være nysgerrig og autentisk i forhold til elevernes argumenter, ideer og eksempler. Og du har dæmpet din styretrang og lader elevernes engagement vejlede dialogens retning. Du ved at din rolle er åbne eleverne tænkning og hjælpe med at kvalificere den gennem dine spørgsmål samt at understøtte dialogen mellem eleverne.

Nu skal vi filosofere.

I midten af dialogcirklen er scenen sat. Scenen gør du nu til et ’tænkningens rum’ – det er i dette rum vi kan afprøve, teste og bevæge os. Og det er her du stiller dig frem og fortæller en historie med et filosofisk dilemma eller fremviser en anden tankeværdig stimulus.

Elevernes blik er rettet mod scenen og hverandre, fordi det er her vores dialog finder udtryk og samtalepartnere. Rekvisitterne bevæger sig sammen med dialogen, så alle kan følge med i hvor vi er netop nu…

Udvid dit repertoire i skabe og fastholde en dialog, som åbner for børn og unges selvstændige, kritiske og kerende tænkning.