Velkommen som praktikanter i Anbefalingsalgoritmen FJJQ5s hovedkvarter.
Eleverne er blevet ansat som praktikanter i FJJQ5s hovedkvarter (Interaktivt univers i ThingLink på Skoletube). I dag skal de analysere Peters data og sørge for at Peter forsynes med nye anbefalinger.
Praktikanterne har fuld adgang til Peters søgehistorik, TikTok, Messenger, videoer, billeder m.m. og skal bruge denne data til at afgøre: (1) Hvilke par nye sneakers, som han skal fristes til at købe (2) Hvilken film, han vil elske (3) Hvilken ny sang, som han nok gerne vil lytte til (4) Hvilket nyt mobilspil, han kunne tænkes at ville hente og spille (5) Hvilke Reels, der skal dukke op på hans feed?
Når eleverne har lavet deres anbefalinger og i fællesskab har gennemgået og begrundet valgene, åbner du for den filosofiske dialog om datadeling. For hvilke oplysninger og data burde og burde Peter ikke dele?