Hvis vi ser et menneske, der har brug for hjælp, så vil vores umiddelbare reaktion sandsynligvis være at give en håndsrækning, hvis vi ellers er opmærksomme. Vi er empatiske væsener, og empatien viser sig i vores valg og handlinger.
Nogle arter ligner os, andre fremstår nærmest som aliens. Nogle holder vi som kæledyr, nogle bliver brugt i frikadellefarsen, nogle vækker foragt. Men hvad har alt det nu at gøre med empati? Jo, det viser sig, at vi faktisk er mere tilbøjelige til at være empatiske og medfølende med væsener, som har en lignende fylogenetiske egenskaber (evolutionær betegnelse for et slægtskab). Helt spontant vil vi altså have mere empati for en hund end for en bille.
Det betyder også, at fremtidens robotter og computerprogrammer vil kalde vores empati og medfølelse frem. De begynder nemlig ikke blot at ligne os, men efterligne vores måde at skabe indhold, tale og tænke. Men skal vi så lade empatien og medfølelsen tale robotternes sag og sidestille robothunden med vores pelsede Fido eller må vi helt revurdere og overskride vores tilbøjeligheder til at holde det kært som ligner os?
Sessionen er inspireret af Thomas Telvings bog Killing Sophia.
