Hvad er et godt filosofisk eksempel?

Tænkning, puha det lyder anstrengende

Her er noget at tænke over: Forestil dig byen Elk Horn i Iowa, USA, som på overfladen ligner enhver lille amerikansk by, men med en bemærkelsesværdig twist: byen fejrer årligt dansk kultur med æbleskiver, medisterpølse og en ‘Tivoli-fest’. Elk Horn kalder sig selv en dansk by og har endda en funktionel vindmølle importeret fra Danmark. Men spørgsmålet er, om dette virkelig er et eksempel på ‘danskhed’, eller om det mere er en karikeret og eksotiseret version af dansk kultur? Repræsenterer Elk Horn ægte ‘danskhed’?

I bogen Eksempelvis – Eksempler der tænker (2023) refererer Brian Benjamin Hansen til denne kuriositet af en by. Han bruger ikke Elk Horn-eksemplet for at diskutere, hvad ‘dansk kultur’ og ‘danskhed’ er, men snarere for at udforske, hvad der udmærker forskellige eksempeltyper.

I dette blogindlæg vil jeg tage udgangspunkt i Benjamins undersøgelse og vise, hvordan en særlig type eksempel kan virke som en motor for tænkningen og den filosofiske undersøgelsesiver i klassen. Udfordringen er nemlig ikke blot, at der er uendeligt meget at tænke over, men også at det kun er en brøkdel, som dine elever umiddelbart finder tænkeværdigt. Måske er dine elever decideret modvillige til at låne deres tænkeevner og tænkestrategier ud og foretrækker at være lidt tankeløse. Ja, det er ligesom med voksne. Vi tænke-økonomiserer.

Det er forståeligt, at vi tøver med at tænke for meget over noget. At tænke dybt kræver en stor indsats. Det kan være frustrerende og udfordrende, og desuden kræver det, at vi fokuserer vores energi og opmærksomhed fuldt ud på en kompleks sag. Skal vi ikke bare stoppe her? Det lyder hårdt. Men vent. For vi kan gøre noget.

Vi kan præsentere et eksempel, som er så tænkeværdigt, at det nærmest ikke giver os noget andet valg, end at låne vores tænkeevner og tænkestrategier ud for at prøve at gøre noget forståeligt. Vi kan simpelthen fjerne grunden under vores begrebsfødder, ved at finde et eksempel, der sætter vores begreb i forlegenhed. Hvis vi lykkes med det, så er det som et kald, der sætter tænkningen i bevægelse. Det er en form for tvangs-tænkning, for tænkningen kan simpelthen ikke lade være. For den må uvægerligt have svar på hvad ‘danskhed’ egentlig er, så der kan komme lidt ro på igen.

Der er mange aspekter til at skabe tankevækkende scenarier. I dette blogindlæg vil vi gennem læsningen af Brian Benjamin Hansens bog granske DEN SÆRLIGE ‘MATERIALISTISKE EKSEMPELTYPE’.

Men hvorfor læse indlægget? Fordi det viser dig vej til at skabe eksempler til dit mikrokosmos af en klasse, så din elever fornemmer, at det er nødvendigt og meningsfuldt at gennemtænke sagen.

De fem principper for at skabe tankeværdige filosofiske fortællinger

Læs mere om den dialektiske effekt.

Læs mere om hvordan du kan låne og iklæde det filosofiske fænomen med genrekarakteristika samt novum og de mange variationer.

Filosofi med børn er allerede en begrebslig udforskning gennem eksempler – lad os nu skrue helt op for eksemplets potentiale

Begreber er som isbjerge. Når de ikke bliver belyst, så de driver de afsted med vores forestillinger om verden, vores værdidomme og vores handlemuligheder (Midjourney)

Filosofi med børn og unge er altså ikke en øvelse i, at lære børn hvordan de burde forstå et begreb ud fra en sådan-er-det-bare-logik. Begreber skal ikke sømmes fast. Tværtimod. I filosofi med børn tilbyder vi perspektiver, der får vores vante begreber og forståelser til at dirre og åbne sig. Det er en invitation til at tænke over de begreber, der ligesom isbjerge, har manifesteret sig i os. Disse begreber driver afsted med os og hvisker til os, hvad noget er, hvad der findes, hvad der er muligt, og hvad der er det rigtige at gøre. Når vi vækker dem, er det for at spørge, om de har ført os på afveje eller til målet, om de leder til afklaring eller misforståelse, om de taler sandt eller usandt, om de kan bruges til at afgøre sagen eller må revurderes. Fx kan vi spørge til hvad danskhed egentlig er, netop for at kunne afklare om Eik Horn er en dansk by? Men. Og det er det særlige ved det materialistiske eksempel. Måske vil fænomenet Eik Horn afsløre, at selve begrebet ‘danskhed’ skal revurderes. Det er denne accentuering af eksemplets potentiale, som er det interessante ved Benjamins tænkning og som kan bidrage til endnu flere tankeværdige filosofiske fortællinger. Vi kan bruge denne tilgang aktivt i klassen for at forstyrre elevernes begrebsforståelse, så de fornemmer nødvendigheden af at få hold på det ustyrlige ved eksemplet.

Når vi mødes i det filosofiske fællesskab, er det for at lære vores forforståelser at kende, gøre vores fordomme om begreber synlige, og berede os på, at vi måske vil forandre vores forståelse gennem dialogen. Gennem lytten og de gode argumenters stille tvang åbner vi op for ny erkendelse. Men dertil behøver vi noget helt konkret at tænke over sammen. Med Benjamins ord et eksempel at forske ud fra.

At forske med eksempler handler i denne bogs optik om at bruge eksempler til at undersøge, hvad vi også kunne tænke, og hvad vi også kunne gøre, hinsides det vi plejer. (…). Her er der brug for gode, vilde eksempler, der først og fremmest tvinger os til at tænke anderledes (Benjamin s. 19 og 21).

Benjamin undersøger eksemplers rolle i tænkningen og katalogisere fire eksempeltyper, hver med deres særlige funktion. Særligt en af disse eksempeltyper har som rolle, at udfordre vores begreber og fordrer begrebsudvikling (s. 8). Den materialistiske eksempeltype. Disse eksempler udmærker sig ved at være aktive, tankevækkende og potentielt tankeformerende (s. 12). Nu er den filosofiske opgave ikke “blot”, at få subsumeret eksemplet under et begreb. Nårh, det er en dansk by. Nej, det går videre. Med eksemplet i hånden. kan vi lige så vel spørge om eksemplet ændrer på måden, som vi må forstå begrebet på, fx ‘danskhed”. Vi har nemlig forskudt betydningen af begrebet gennem eksemplet, rystet begrebet. Eksemplet vil derfor ikke længere blot føje sig under begrebet eller illustrere det. Eksemplet er blevet en anledning til at filosofere over selve begrebet uden at forudsætte, at begrebet allerede havde ret.

Når begrebet ‘familieliv’ viser sine sprækker gennem eksemplet – fortællinger om familieliv

I Forvandlingen flytter Gregor Samsa ind under sengen og bruger ofte dagen på at kravle rundt på væggene (Midjourney)

Brian Benjamin Hansen henviser kort til Franz Kafkas novelle Forvandlingen. Jeg synes dog eksemplet er så klargørende for, hvad der kendetegner et godt filosofisk eksempel, at jeg bruger det som det primære eksempel. Begrebet, som vi vil få til at dirre, er ‘familie’.

Ligesom ethvert andet begreb farver det vores fortællinger og forestillinger om hvad noget kan være. Så lad os introducere en fortælling, hvor ideen om, hvad et familieliv er og kan være, bogstaveligt talt bliver dødbringende. Nemlig fortællingen om Gregor Samsa i Kafkas novelle Forvandlingen.

Gregor Samsa er egentlig en travl handelsrejsende, som arbejder hårdt for at forsørge sin familie. Men da vi møder ham på de første sider af Forvandlingen, er han lige vågnet op til en grufuld forvandling. Han vågner op som et insektlignende væsen. Han har stadig menneskelignende tanker og følelser, men hans udseende er monstrøst.

Gregor bliver gradvist mere og mere isoleret. Hans soveværelse bliver til et pulterkammer, og hans billeagtige krop bliver mere og mere syg og såret. Maden bliver skubbet ind til ham af søsteren Grethe, den eneste i familien, som egentlig har kontakt til Gregor Samsa. Men som tiden går opfatter hun ham som en byrde og et uhyre, der kun vækker hendes afsky og foragt. Familien begynder at betegne ham som “den”. Denne dehumanisering kulminerer, da Gregor dør af skaderne fra et æble, som Gregors far har kastet efter ham. Familien reagerer da også med lettelse, da de finder Gregor død.

Gregor Samsas forvandling til et insekt forandrer ikke kun hans eget liv, men hele familiens liv. Forventningen til Gregor var, at han som mand skulle tjene til familiens underhold. Men som insekt er Gregor ikke længere i stand til at arbejde, hvilket først afføder chok og senere afsky og fremmedgørelse. Som ikke-arbejdende fremstår Gregor værdiløs og som en belastning. Søsteren Grethe bevæger sig fra den klassiske kvinderolle, omsorgsgiveren, til en mere ledende og kynisk rolle. Vi ser familiens udvikling og transformation i takt med Gregors degradering.

Kafkas Forvandlingen er et fremragende eksempel på, hvordan et godt materialistisk eksempel kan udfordre og omforme vores begreber. I dette tilfælde er det begrebet familieliv, der sættes under lup. Ved at præsentere en ekstrem og uventet situation – en mand, der forvandles til et insekt – udfordrer eksemplet os til at revurdere vores forestillinger om, hvad det vil sige at være en del af en familie, hvilke roller og forventninger der eksisterer i familien, og hvordan man kan reagerer, når disse normer bliver forstyrret. Novellen invitere gennem eksemplet til en gentænkning af familiebegrebet. Den ligesom spørger til om et familieliv også kan aftegne sig som i novellen.

Er familielivet også et “hjem” for afsky og fremmedgørelse, når en af dens medlemmer ikke længere kan opfylde sin forventede rolle? Er familien et sted, hvor man ikke bare kan blive overladt til sig selv, men et sted, der direkte kan true ens eksistens? Er familien fundamentalt urummelig? Eksemplet går direkte imod den lidt fortegnende og traditionelle opfattelse af, at familien er en ubetinget kærlig og støttende enhed. Vores sidste bastion, hvis vi mister evnen til at tage vare på vores eget liv. Novellen viser derimod hvordan økonomiske og sociale forventninger kan dominere og undergrave de følelsesmæssige bånd i familien.

Det er netop denne form for tankevækkende eksempel, som kan bruges til at udfordre og udvikle vores begrebsforståelse.

Et godt eksempel er bestemt af fællesskabet – konstruer et eksempel som vækker til tankeværdighed i netop din klasse

Franz Kafkas Forvandlingen virker både grum og nok også lidt for fremmedgørende eksempel for nutidens unge. Der er da heller ingen regel om at filosofiske eksempler, skal være så dystre, heldigvis… Det handler nemlig om at finde en balance mellem det velkendte og fremmed med eksemplet. Ofte vil det gode eksempel være unikt for klassen. Det er et eksempel, der udfordrer de mentale forestillinger og erfaringer, som i det skjulte giver svar på “hvad en familie er” i netop jeres klasse. Det er samtidig et eksempel, som berører et fænomen, som faktisk virker eksistentielt vigtigt for eleverne. Måske har de ikke opdaget det, men det vil straks engagere dem, når der bliver peget på det. Det er måske et fænomen, som umærkeligt har en stor betydning uden helt at være blevet belyst i fællesskabet.

Ligesom i en god billedbog tager eksemplet eleverne med på en rejse, hvor perspektivet og mulighederne forskubbes en smule. Verden genfortrylles en smule, når de store begrebsfødder mister fodfæstet og fænomenet kommer til syne.

Måske skal du præsentere en dansende familie, en rejsende familie, en regnbuefamilie, en familie uden fælles blod. Eller en gamende familie for at vække begrebet i netop din klasse? Du kan fx hente filosofisession Gamerfamilien, som klare alle mentale udfordringer med… Gaming! (kræver medlemskab).

Apropos at konstruere eksempler, så er det billige tricks. Og det virker. At smide en ny teknologi ind i ligningen. Læs mere om hvordan du skaber fortællinger med lån fra Science fictions teknologifetichisme.

Når du skaber tankeværdige eksempler, låner du fra de ‘materialistiske veje’. Find jeres eksempel-sti til begrebet.

Eksemplet må gerne foranledige nye begrebsdannelser eller ændre eksisterende begreber – endnu mere skøn filosofi

Men hov. Handler filosofi ikke om, at få sorteret vores eksempler i de forprogrammerede begrebskategorier? Det lærte vi da med Platon. Tag den lige en gang mere. Står vi ikke bare ved samlebåndet og pakker eksempler i to kasser. God handling, ond handling, ond handling, god handling etc.

Set i lyset af en platonisk ontologi har vi lige vendt virkeligheden på hovedet, for i platonisk ontologi er begreberne det robuste, det evigt uforanderlige. Og eksemplerne. Ja, det er nogle blege afspejlinger, som kan lykkes med at pege på det sande begreb, men også kan forvirre begrebsligheden.

Heldigvis er vi I filosofi med børn ikke forpligtet på en platonisk metafysik og kan derfor både komme til spørgsmålet om begrebets status, som noget der subsumere eksempler og som noget der faktisk kan forandres af eksemplerne. Det gør det i øvrigt meget sjovere at filosofere. Nu kan vi nemlig være skabende!!!

I terminologien fra Brian Benjamin Hansen, har vi at gøre med Idealistiske eksempler, når vi tænker platonisk og med Materialistiske eksempler, når vi lader os inspirere af Michel Foucault, Sigmund Freud og Slavoj Zizeks eksempelbrug. I bogen præsenterer Brian også den dialektiske eksempeltype og den realistiske eksempeltype, men for ikke at ligge flere lag på, nøjes vi med de to typer. Du vil nok opdage, at du som lærer allerede bruger de to typer. Den ene til at stilladsere henimod forståelse af etablerede begreber og den anden type til at røre i gryden og give nye perspektiver. Det er egentlig noget vi allerede gør brug af, men måske ikke så pokkers bevidst, at vi kan gøre det til et værktøj, som vi benytter med fuldt overlæg. Det er den bevidste brug, som jeg håber du vil bære med dig.

Lad os springe det blanke papir over og skabe en filosofisession om ‘familieliv’ med ChatGPT 4o

Læs mere om tre prompts til at skabe filosofisessioner, tankeeksperimenter eller filosofiske eksempler (læs materialistiske eksempler)…

Her følger ChatGPT 4os bud på en filosofisession om familieliv. Jeg vil altid selv ændre på elementer i fortællingen og tilpasse den, måske blot plukke en enkelt ide og derfra formgive den til netop denne eller hin gruppe af mennesker. Her får du den umedierede udgave.

Tankeeksperiment: Den Perfekte Familie? (Science Fiction)

I en ikke så fjern fremtid, lever menneskeheden i et samfund, hvor teknologi og genetisk manipulation har gjort det muligt at designe og skræddersy familier på mange forskellige måder. Forskellige typer af familier eksisterer side om side, og hver type tilbyder unikke fordele og udfordringer. I denne verden møder vi Alex, en 13-årig dreng, som skal vælge hvilken type familie han vil vokse op i, da han snart skal igennem en ceremoni, der vil forme hans fremtid.

Alex bor i en af de store byer på jorden, hvor der er seks forskellige typer familier at vælge imellem:

1. Den Teknologiske Familie: Forældre og børn er forbundet via et neuralt netværk, som gør det muligt at dele tanker og følelser direkte. Beslutninger tages kollektivt, og børn kan lære og kommunikere på et øjeblik.
2. Den Genetiske Familie: Børn er genetisk designet til at have de bedste egenskaber fra deres forældre. Familierne er optimeret for sundhed, intelligens og skønhed.
3. Den Virtuelle Familie: Børn og forældre lever det meste af deres liv i en virtuel verden, hvor de kan skabe og opleve alt, hvad de drømmer om. Den fysiske verden er sekundær.
4. Den Nomadiske Familie: Familierne rejser konstant og oplever forskellige kulturer og miljøer. De har ingen fast bopæl og lærer at tilpasse sig hurtigt skiftende omgivelser.
5. Den Økologiske Familie: Disse familier lever i fuldstændig harmoni med naturen. De bor i selvforsynende landsbyer og fokuserer på bæredygtighed og miljøbevidsthed.
6. Den Demokratiske Familie: Alle beslutninger i familien træffes ved afstemning, og børn har lige så meget stemmeret som voksne. Dette fremmer lighed og fælles ansvar.

Alex er i tvivl om, hvilken type familie der passer bedst til ham. Han elsker teknologi, men han er også tiltrukket af tanken om at leve tæt på naturen. Han beundrer intelligens og sundhed, men værdsætter også frihed og eventyr. Alex skal tage den største beslutning i sit liv, og han har kun én uge til at vælge.

Aldersgruppe: 12-14 år

Undersøgelsesspørgsmål: Hvilken type familie er bedst for Alex?

Indlejrede spørgsmål:

1. Hvad er det vigtigste for en familie at kunne give sine børn?
2. Hvordan påvirker teknologi vores måde at kommunikere og forstå hinanden på?
3. Kan en virtuel oplevelse erstatte ægte livserfaringer?
4. Hvordan kan genetisk design ændre vores syn på identitet og individualitet?
5. Hvad betyder det at leve i harmoni med naturen?
6. Hvordan påvirker konstant forandring vores følelse af sikkerhed og hjem?
7. Er demokrati den bedste måde at træffe beslutninger i en familie på?
8. Hvordan vælger man det, der er bedst for én, når alle mulighederne virker gode?

Filosofiske temaer:

1. Teknologi og Menneskelighed: Hvordan påvirker teknologi vores menneskelige relationer og forståelse af hinanden?
2. Frihed og Sikkerhed: Balancen mellem frihed til at vælge sit liv og behovet for sikkerhed og stabilitet.
3. Natur og Kultur: Forholdet mellem at leve i harmoni med naturen versus at være en del af en avanceret, teknologisk kultur.

Dette tankeeksperiment giver de 12-14-årige mulighed for at reflektere over forskellige måder at organisere et familieliv på og de værdier og konsekvenser, der følger med hver model. Fortællingen og de indlejrede spørgsmål er designet til at åbne op for dybere diskussioner og refleksioner over, hvad der gør en familie “perfekt” og hvilke værdier, der er vigtigst i vores liv.

Prompt til anden del af sessionen

Skriv også anden del. Her har Alex valgt en familie, blevet en del af familien, men har siden fortrudt. Anden del skal sætte fokus på om man bare sådan kan skifte familie.

Anden del af sessionen om Alex

Tankeeksperiment: Den Perfekte Familie? (Science Fiction) – Del 2

Efter lange overvejelser besluttede Alex sig for at vælge den Teknologiske Familie. Han blev fascineret af ideen om at kunne dele tanker og følelser direkte med sine forældre og søskende. I starten var det fantastisk. Han kunne øjeblikkeligt forstå sine familiemedlemmers følelser og tanker, og han lærte ting på et øjeblik gennem det neurale netværk. Han følte sig mere forbundet med sine forældre, end han nogensinde havde gjort før.

Men efter nogle måneder begyndte Alex at føle sig fanget. Han længtes efter privatliv og uafhængighed. Hver tanke, han havde, blev delt, og der var ingen steder, hvor han kunne være alene med sine følelser. Det konstante pres fra de kollektive beslutninger gjorde ham udmattet, og han savnede at have sin egen stemme og plads til at tænke selvstændigt. Alex begyndte at overveje, om han havde taget den forkerte beslutning. Men kunne han overhovedet skifte familie nu? Og hvad ville konsekvenserne være?

Aldersgruppe: 12-14 år

Undersøgelsesspørgsmål: Kan Alex skifte familie, og er det det rigtige valg?

Indlejrede spørgsmål:

1. Hvad betyder det at have privatliv, og hvorfor er det vigtigt?
2. Hvordan påvirker det os, når vi konstant deler alle vores tanker og følelser med andre?
3. Kan man fortryde en stor beslutning og vælge om, eller må man leve med konsekvenserne?
4. Hvad er identitet, og hvordan påvirkes den af den familie, man er en del af?
5. Hvad er frihed, og hvordan balancerer man den med fællesskabets behov?
6. Hvordan påvirker det en persons trivsel at føle sig fanget eller uden kontrol over sit eget liv?
7. Er det muligt at finde lykke i enhver situation, eller er nogle situationer uholdbare?
8. Hvordan vælger man det bedste for sig selv, når valget har så stor indflydelse på ens fremtid?

Filosofiske temaer:

1. Identitet og Selvbestemmelse: Hvordan definerer vi os selv, og hvor meget af vores identitet er formet af vores omgivelser og relationer?
2. Frihed og Ansvar: Hvad betyder det at have frihed til at vælge, og hvilke ansvar følger med disse valg?
3. Fortrydelse og Læring: Kan vi altid rette op på fejl, og hvad lærer vi af at tage ansvar for vores valg?