Bliv helten i dit eget litterære mesterværk eller i madlavningens kunst med ChatGPT

17. oktober 2023
Med Vælg dit eget eventyr-promptet, kan du og eleverne forvandle enhver kortere tekst til en interaktiv fortælling og afsøge en uendelighed af alternative valg.
Ridder står i bog

Vælg dit eget eventyr – genopvæk en 80’er klassiker

Mange af os nærer stadig en fascination for de gamle Sværd og Trolddomsbøger. De var store hits i 1980’erne og 1990’erne, og ideen om “at være helten” eller antihelten i ens eget eventyr har flere gange fungeret som inspiration i nyere børne- og ungdomslitteratur.

Udstyret med terninger, valgmuligheder og en karakter med angrebs- og forsvarsevner samt en rygsæk fuld af genstande, begav vi os ud på eventyr. Enten på Vampyrens slot eller dybt inde i de mørkeste skove. Vi traf beslutninger og mærkede konsekvenserne af vores valg. Af og til bladrede vi tilbage i bogen og snød lidt, fordi det var simpelthen for spændende at kende alle de snørklede stier. Hvad ville der mon være sket, hvis vi havde handlet anderledes? Hvad nu hvis vi slog ham ihjel i stedet for at spare hans liv? Hvad hvis nu vi stjal ringen i stedet for at følge dydens smalle sti?

Med ChatGPT som skrivermakker er perspektivet ganske fascinerende. For nu kan de fleste kortere tekster tjene som forlæg for en Vælg dit eget eventyr-format. I kan fx bruge tekster, der allerede er færdigskrevet eller hvor udlægget i hvert fald er et afsluttet hele. Derfra lader I ChatGPT omformer den.

Nu er det dig, der træffer et interaktivt valg mellem A og B. Du kan derfor rejse igennem teksten flere gang og prøve alternative veje. Alternative veje der genåbner teksten ved at tilbyde og udtrykke de alternative valg. Og det stadig med retning mod den afslutning, som du allerede har givet teksten.

Nu kan elever opleve og eksperimentere med, hvordan hovedpersonens alternative valg kan forme teksten. Der er en uendelig mængde kreative omskrivninger. Teksten lever, og dialogen med teksten og de valgmuligheder, som du tidligere stod over for som forfatter af teksten, bliver nu synlige. Både dem, du måske havde anet, og dem, du slet ikke havde overvejet.

Promptet er udviklet af Adrian Cotterel og kan tilgås på hans hjemmeside. Her finder du også flere finurlige forslag til undervisningen.

Transform the provided narrative into an interactive ‘Choose Your Own Adventure’ format. Begin by setting the scene using elements from the narrative. After establishing the initial scene, present a singular A/B decision point. Ensure that you wait for my choice (A or B) before revealing the next section. If my choice aligns with the original narrative, continue. If it deviates, create a twist. Continue this step-by-step approach, ensuring that only one decision point is introduced at a time. If I deviate too far from the original narrative, end the story creatively. If I reach the end of the original narrative, let me know I have successfully finished the story. The aim is to keep me engaged while allowing me some autonomy to dictate the direction within the constraints of the original story. Now ask for my story.

I dansk oversættelse. Den danske version af promptet virker lige så fint som den engelske.

Omdan den givne fortælling til et interaktivt “Vælg Dit Eget Eventyr”-format (fra engelsk: Choose Your own Adventure-format). Start med at sætte scenen ved at bruge elementer fra fortællingen. Efter at have etableret den indledende scene, præsenter et enkelt valg mellem A og B. Sørg for at vente på mit valg (A eller B) før du afslører den næste sektion. Hvis mit valg stemmer overens med den oprindelige fortælling, fortsæt da. Hvis det afviger, skab et kreativt twist. Fortsæt med denne trinvise tilgang, og sørg for, at kun ét valgpunkt introduceres ad gangen. Hvis jeg afviger for meget fra den oprindelige fortælling, skal du afslutte historien kreativt. Hvis jeg når til slutningen af den oprindelige fortælling, skal du lade mig vide, at jeg med succes har afsluttet historien. Målet er at holde mig engageret, mens jeg får en vis autonomi til at bestemme retningen inden for rammerne af den oprindelige historie. Spørg nu efter min historie.

Du sætter blot prompt ind i ChatGPT efterfulgt af teksten, som danner forlæg for vælg dit eget eventyr-formatet. ChatGPT vil så inddele den i x-antal afsnit, hvor du vil stå over for A/B-valg undervejs. Det ene valg er nogenlunde afstemt med det valg, som karakteren allerede har truffet, mens det andet valg tilbyder et alternativ, som afviger fra den originale fortælling.

Udklip fra Chat med ChatGPT

Her gennemlever jeg mit gamle kortprosa mesterværk – Den ghanesiske kur mod ensomhed

 

Vælg dit eget eventyr-promptet i undervisningen

Ligesom i klassiske helteeventyr, hvor du selv er hovedpersonen, står du som underviser overfor et væld af valg. I tråd med helteeventyrenes tradition vil jeg præsentere dig for to muligheder:

Valgmulighed A

(1) Eleverne har skrevet en novelle eller en kortprosatekst.

(2) Eleverne bruger ChatGPT til at besøge deres egen fortælling – nu som helten i eventyret.

(3) Eleverne laver gendigtninger ud fra de nye input. Fx en fortælling hvor heltens valg fører til den samme slutning, men ud fra helt andre valg, følelser, interaktioner etc.

Du kan evt. vælge et andet benspænd, som giver en retning til hvordan den alternative fortælling udspiller sig i den kreative omskrivning. Find den sjoveste vej, den mest afvigende vej, den modigste vej, de valg du aldrig ville have truffet som skriver eller noget helt femte.

Valgmulighed B

(1) Eleverne har skrevet en novelle eller en kortprosatekst.

(2) Eleverne bruger ChatGPT til at besøge en eller flere klassekammeraters fortælling – nu som helten i en andens eventyr.

(3) Eleverne skal genskabe den rute igennem eventyret, som minder allermest om den som den oprindelige forfatter havde valgt. Kender vi mon hinanden som skrivere? Hvad fik os til at vælge den ene rute frem for den anden?

 

Kan du forvente at have succes med promptet? Anmeldelse af ChatGPT (betalt), ChatGPT (gratis) og SkoleGPT

ChatGPT (betalt): I den betalte version fungerer promptet. Selvom modellen synes i stand til at omdanne ethvert forlæg til en overbevisende “Du er helten”-fortælling, testede jeg den med et meget abstrakt digt. Dette digt var rigt på billeder og flydende i struktur, snarere end at have konkrete forbindelser eller progressioner. Overraskende nok formåede modellen at skabe en sammenhængende historie baseret på digtet, hvor den bibeholdt essensen af dets legende, metaforiske, associerende og introspektive elementer. Dette, på trods af at forlægget ligger langt fra den direkte “Du”-tiltale og detaljerede beskrivelser, som man ofte ser i “Du er helten”-fortællinger. Formentlig vil man kunne bruge et hvilket som helst skriftlig forlæg med et forløb. En instruktion til at lave et møbel eller en madopskrift.

Stjerneikon

 

Stjerneikon Stjerneikon Stjerneikon

 

Stjerneikon

 

ChatGPT (gratis): Promptet opfylder ikke intentionen. Som standard vil ChatGPT begynde med at skrive historiens indledning og præsentere dig for valgmulighederne A eller B. Når du indsætter din egen skønlitterære tekst, behandler modellen denne overfladisk. Den gengiver indholdet i en kortfattet form, uden den fornødne dybde og respekt for materialet. Desuden vil den ofte afslutte beretningen forhastet, hvilket efterlader læseren uden en autentisk følelse af en “Du er helten”-oplevelse fra begyndelsen til slutningen af fortællingen.

Stjerneikon Stjerneikon

 

SkoleGPT (gratis): Promptet opfylder ikke intentionen. Mens ChatGPT kan håndtere længere tekstbidder, er SkoleGPT begrænset i tekstlængde. En tekst på omkring 607 ord, svarende til lidt over en A4-side med skriftstørrelse 12, vil blive afvist af SkoleGPT. Selvom denne model er i stand til at starte en “Du er helten”-historie med A/B-valg, er den ikke i stand til at inkorporere et eksisterende forlæg og tilpasse det til genren.

SkoleGPT har en tendens til loyalt at følge den højtidelige og grandiose tone samt bruge de stereotype figurer og landskaber fra fantasy-genren. Du kan altså ikke indføre dine egne forlæg med succes, men du kan bevæge dig ud på en engagerende rejse gennem fantasy-genren med A/B-valgmuligheder, hvor SkoleGPT skaber fortællingen.

Bemærk: SkoleGPT er baseret på Llama 2-modellen, mens det oprindelige prompt er designet til ChatGPT. Hver sprogmodel har sit eget unikke “sprogbillede” af verden og excellerer i forskellige opgavetyper. Det er muligt, at SkoleGPT kan udføre det ønskede, men det kan kræve en anderledes prompt. Det forbliver et åbent spørgsmål.

Stjerneikon Stjerneikon

 

Madopskrifter som et vælg dit eget eventyr-format

Jeg har eksperimenteret med en opskrift fra Madens verdens. Opskriften er Hakkebøffer i ovn med bløde løg og brun sovs.

(1) Find eller skab en tekst, som udførligt og trinvis beskriver tilberedelsesprocessen af et måltid mad. Der skal samtidig være en angivelse af ingredienserne. Teksten danner forlæg for Vælg dit eget eventyr-formatet.

(2) Test om Promptet og madopskriften fungerer efter din intention.

(2) Vis eleverne et billede af måltidet, som de skal tilberede samt navnet på retten.

(3) Projicer eventyret op på tavlen. Og vis eleverne første del af eventyret (se billede underneden for eksempel). .

(4) Elevernes fælles mission er at finde en fornuftig vej til at få lavet et vellykket måltid.

Screenshot fra ChatGPT

Lad madlavningseventyret begynde

 

Jeg har tilpasset det oprindelige Vælg dit eget eventyr-prompt, så…

1. Valgmulighed A/B skiftevis er den afvigende og den oprindelige.

2. At ChatGPT ikke afslører, hvad der er den oprindelige opskrift.

3. At kokkene “dør”, hvis de afviger for meget fra den oprindelige opskrift.

 

Den iterative proces: ChatGPT er meget sensitiv overfor forandringer i promptingen, og en tilføjelse eller korrektion vil kunne ændre hele promptets måde at fungere på. Hvis du gerne vil ændre promptets funktioner, så prøv dig frem ved at ændre en ting ad gangen og test, hvad det betyder for outputtet. Blev det bedre eller dårligere? Prøv igen eller fortsæt med den nye version.

Screenshot af ChatGPT tekst

Vores kære helt fejler i tilberedningen af brun sovs og kartofler med hakkede løg.

Vælg dit eget eventyr, nu som et madeventyrs-prompt

Omdan den givne madopskrift til et interaktivt “Vælg Dit Eget Eventyr”-format (fra engelsk: Choose Your own Adventure-format). Start med at sætte scenen ved at bruge elementer fra fortællingen. Efter at have etableret den indledende scene, præsenter et enkelt valg mellem A og B. Sørg for at vente på mit valg (A eller B) før du afslører den næste sektion. Valgmulighed A og B er tilfældigt enten den korrekte eller den afvigende vej i historien. Jeg vil ikke på forhånd vide, hvilken vej der er korrekt, fordi det både kan være A eller B! Hvis mit valg stemmer overens med den oprindelige fortælling, fortsæt da. Hvis det afviger, skab et kreativt twist. Præsenter valgene på en uforudsigelig og hemmelig måde, uden at antyde, hvilken der er den originale. Du må aldrig, aldrig afslører det. Lad helten vælge uden at vide hvad der er den oprindelige opskrift. Den oprindelige opskrift er den store, store hemmelig, som ingen må nævne noget om. Fortsæt med denne trinvise tilgang, og sørg for, at kun ét valgpunkt introduceres ad gangen. Hvis jeg afviger fra den oprindelige trinvise tilgang 2-3 gange, så skal du afslutte historien med et realistisk og kreativt twist. Du skal gøre det klart, at madlavningsopgaven ikke lykkes. Det må gerne være sjovt. Hvis jeg når til slutningen af den oprindelige fortælling, skal du lade mig vide, at jeg med succes har afsluttet historien og skabt et fantastisk måltid. Målet er at holde mig engageret, mens jeg får en vis autonomi til at bestemme retningen inden for rammerne af den oprindelige historie. Spørg nu efter min historie.