Undervisningsmaterialer

Konsekvensetik vs. pligtetik

Find dit næste undervisningsmaterialer til filosofi med børn og unge eller kunstig intelligens, som inkluderer temaerne ‘konsekvensetik’ og ‘pligtetik’.

Teksten er skabt med tekst-til-tekst-generatoren Claude Sonnet og derefter gennemlæst og revideret af Martin Kongshave. Alle “tags” er skabt på denne måde, da de blot har til formål, at pege på et tema, som du kan finde i de pågældende læremidler. Læremidlerne er skabt superduper autentisk af Tankespirerne.

Konsekvensetik og pligtetik repræsenterer to fundamentale tilgange inden for moralfilosofi. Konsekvensetik vurderer en handlings moralske værdi ud fra dens konsekvenser eller resultater. Pligtetik, derimod, fokuserer på handlingens iboende natur og motiverne bag den, uafhængigt af konsekvenserne. Disse etiske perspektiver tilbyder forskellige rammer for at vurdere moralske dilemmaer og kan ofte føre til modstridende konklusioner om, hvad der er den rigtige handling.

Andreas sidder i skolens kantine og overvejer, om han skal fortælle en lærer om sin ven Rasmus’ snyd ved den seneste prøve. På den ene side føler Andreas en pligt til at være ærlig og følge skolens regler. Det føles forkert at lyve eller holde på en hemmelighed, der bryder med skolens integritet. På den anden side tænker han på konsekvenserne: Rasmus kunne risikere at dumpe, miste sin chance for at komme ind på drømmeuddannelsen, og deres venskab ville sandsynligvis lide skade. Andreas prøver at veje de potentielle positive konsekvenser (retfærdighed for alle elever, opretholdelse af skolens standarder) mod de negative (personlige konsekvenser for Rasmus, tab af venskab). Uanset hvad han vælger, ved Andreas, at beslutningen vil have langvarige implikationer.

To centrale figurer i debatten om konsekvensetik versus pligtetik er Jeremy Bentham og Immanuel Kant. Bentham, en af grundlæggerne af utilitarismen, en form for konsekvensetik, argumenterede for “størst mulig lykke for det størst mulige antal” som det grundlæggende etiske princip. For Bentham er en handlings moralske værdi udelukkende bestemt af dens konsekvenser i form af lykke eller velfærd. Kant, på den anden side, formulerede den pligtetiske tilgang i sit kategoriske imperativ: “Handl kun efter den maksime, om hvilken du samtidig kan ville, at den bliver en almengyldig lov.” For Kant ligger en handlings moralske værdi i dens overensstemmelse med universelle etiske principper, uafhængigt af konsekvenserne. Kants tilgang lægger vægt på pligt, fornuft og respekt for menneskets værdighed som autonome, rationelle væsener. Disse to perspektiver repræsenterer fundamentalt forskellige måder at tænke om etik på og fortsætter med at forme moderne etiske debatter. De inviterer os til at overveje, om det er handlingens natur eller dens resultater, der bør være afgørende for vores moralske vurderinger.

Tankespirernes undervisningsmaterialer understøtter en dialogisk, kritisk tænkende, undersøgende og kerende klassekultur, hvor børn og unge kan forme deres holdning og stillingtagen til de vigtigste filosofiske og teknologiske spørgsmål i deres tilværelse og i skolefagene.