Hvem er skolen mest for?

Hvem er skolen mest for? Undersøg spørgsmål om meningen med skolen sammen med de yngste og mellemste.

Filosofiske spørgsmål er alles, men de er svære at stille på en måde, som inviterer alle med i eskaveringen.

Børn og unge forholder sig til meningen med skolen og den ideale skole. Det er velsagtens et af de vigtigste spørgsmål at mødes om i skolen, da svarene igennem tiden har afgjort skolens mange gøremål, fagplaner og indretning. Samtidig er det til stadig forhandling. Er svarene, som har dannet skolen, ikke alles svar, så afstedkommer det friktion, uenigheder og misforståelser, sågar oprør.

Jeg har derfor skabt nogle sessioner, som lader de mindste og de mellemste mødes om de store spørgsmål.

  • I Hvem er skolen mest for kan I helt bogstaveligt undersøge, hvem skolens ting er mest for. Er de mest til for lærerens, naboens eller de yngste elevers bedste?
  • I Kramposaurus – den nye elev bliver de dilemmafyldte inklusionsspørgsmål åbnet for deltagerne, for hvor langt skal et fællesskab strække sig for den enkelte særlige elev? Og kan det stræk være for alles bedste?

Sessionerne er udviklet i forbindelse med en lærerworkshop for Den Kulturelle Rygsæk på Gærup Skolemuseum.