Undervisningsmaterialer

Artighed vs. uartighed

Find dit næste undervisningsmaterialer til filosofi med børn og unge eller kunstig intelligens, som inkluderer temaerne ‘artighed’ og ‘uartighed’.

Teksten er skabt med tekst-til-tekst-generatoren Claude Sonnet og derefter gennemlæst og revideret af Martin Kongshave. Alle “tags” er skabt på denne måde, da de blot har til formål, at pege på et tema, som du kan finde i de pågældende læremidler. Læremidlerne er skabt superduper autentisk af Tankespirerne.

Artighed og uartighed udgør et dialektisk begrebspar, der belyser sociale normer og mellemmenneskelig interaktion. Disse begreber transcenderer simpel høflighed og uhøflighed; de rummer komplekse lag af social kognition, etikette og magtdynamikker. Artighed manifesterer sig som en form for social smørelse, der faciliterer gnidningsfri sameksistens, mens uartighed ofte opfattes som en disruption af sociale konventioner. Dog kan intentionel uartighed også fungere som et værktøj til at udfordre etablerede hierarkier eller udtrykke autenticitet. I deres samspil afspejler disse begreber spændingen mellem konformitet og individualitet, mellem social harmoni og personlig integritet.

Betragt den daglige morgenrutine i en dansk folkeskoleklasse. Eleverne ankommer, hænger deres jakker op og finder deres pladser. Nogle mumler et “godmorgen”, andre nikker tavst. Læreren hilser på klassen, men bliver afbrudt af Peter, der højlydt fortæller om sin nye PlayStation. I dette mikrokosmos af social interaktion udspiller sig et subtilt drama af artighed og uartighed. Peters begejstring bryder med den forventede morgenhilsen, men er hans spontane deling mere autentisk end de rutineprægede hilsner? Lærerens reaktion – en blanding af et overbærende smil og en løftet pegefinger – navigerer komplekst mellem at anerkende Peters entusiasme og at opretholde klasserummets sociale orden.

For at belyse artighed og uartighed fra et filosofisk perspektiv er det relevant at inddrage Paul Grices arbejde, selvom han ikke direkte adresserer disse begreber. Grice fokuserer primært på samtalens underliggende principper gennem sine samarbejdsmaksimer. Det er vigtigt at understrege, at Grice ikke eksplicit taler om artighed og uartighed. Hans teori om samtalemaksimer – kvalitet, kvantitet, relevans og måde – danner dog et grundlag, hvorfra vi kan udlede indsigter om artighed og uartighed i kommunikation. Ved at analysere, hvordan disse maksimer ofte brydes i høflig samtale, kan vi uddrage implicitte forbindelser til artighed. Eksempelvis kan overdreven artighed føre til brud på kvantitetsmaksimen, når vi siger mere end nødvendigt for at være høflige. Denne anvendelse af Grices teori på artighed og uartighed er således en fortolkning og udvidelse af hans oprindelige arbejde, ikke en direkte gengivelse af hans synspunkter om disse specifikke begreber.

Tankespirernes undervisningsmaterialer understøtter en dialogisk, kritisk tænkende, undersøgende og kerende klassekultur, hvor børn og unge kan forme deres holdning og stillingtagen til de vigtigste filosofiske og teknologiske spørgsmål i deres tilværelse og i skolefagene.