God te tager tid – 17 billedrige beskrivelser af facilitatorens unikke rolle

12. oktober 2023
Hvad kendetegner en god facilitator af filosofisk dialog? Smag på de 17 bouillonterninger, der er skabt med genstande, såsom hoptimisten, fjernebetjeningen og globussen.
Pædagoger fortæller om genstande, workshop

Hvad er en god facilitator af filosofisk dialog?

Med dette spørgsmål skulle 17 Filosofipiloter fra Frederiksberg kommunes folkeskoler udvælge en genstand, som kunne hjælpe sproget på vej.

HVAD ER EN FILOSOFIPILOT?: En Filosofipilot holder den filosofiske gryde i kog. De har fået ekstra uddannelse i den filosofiske praksis og har samtidig et ansvar for at røre i gryden blandt skolepædagogerne på deres respektive skole. På Frederiksberg har skolepædagogerne nemlig filosoferet med børn i indskolingen siden 2019 med uddannelse fra Filosofipatruljen.

Aktiviteten

Aktiviteten er skabt af Anni fra Filosofi i skolen.

(1) Udvælg en genstand.

(2) Beskriv hvordan genstanden repræsenterer ‘den gode facilitator’.

(3) Fortæl 4-6 personer om din genstand i relation til facilitatorrollen og lyt til deres fortælling.

(4) Skriv ned hvordan din genstand repræsenterer ‘den gode facilitator’.

Her følger de 17 billedrige udtryk, der beskriver hvad den gode facilitator kan gøre for at børn og unge kan få mulighed for at filosofere sammen.

Spoiler: Ingen valgte citronsyre

En god facilitator, kan igennem sine filosofiske spørgsmål, få børnene til at samtale i længere tid. Hoptimisten illustrerer dette; når jeg som facilitator aktiverer den, begynder den at vibrere og derfra bevæger den sig af sig selv. Altså børnene får lyst til at snakke om emnet med hinanden (og mig) og samtalen flyder af sig selv. Hoptimist
Sort globus på metalfod Som facilitator skal jeg signalere at alle svar, undringer og synsninger er ok. At hele vejen rundt er alt hvad der blive sagt ok.
Basen er ankerspørgsmålet som kan krydres yderligere. Nuancerne og krydderiet er deres tanker. Facilitatoren giver plads til forskellige smage, krydderier og inputs. hønsebouillon, pakke og terning.
Sort paraply, sammefoldet Den skaber tryghed og giver ly og favner mange. Når man slår den ud stikker ”grenene” ud i flere retninger og giver plads til at komme vidt omkring i samtalerne. Håndtaget/stangen er facilitatoren der holder sammen og omfavner, og samler ind/slår sammen til sidst.
Et fiskenet kan fange børnene ideer og tanker. En god facilitator er for mig, en som kan gribe børnenes tanker. Hjælpe børnene med at lytte aktivt til hinanden, og udfolde hinandens ideer. Fiskenettet symboliserer, at det kræver tålmodighed at fange noget godt. Turde være ved tankerne, dvæle ved dem, selv når børnene kan begynde at blive lidt urolige. Gult fiskenet til børn
Blåt elastikbånd til træning Når jeg faciliterer P4C skal jeg kunne tilpasse min facilitering ved at strække eller løsne samt tilpasse ift. børnegruppen (alder m.m.). Samtidig bliver vores tanker i fællesskabet, både mine og børnenes, også strakt ud i nye veje og former.
Hængelåsen symbolisere ”barnet”. Jeg vil som facilitator forsøge at ”åbne op”, så barnet kan forholde sig…

(1) Nysgerrigt.

(2) Åbent og tolerant til omverden og sine sine venner.

(3) Blive bevidst om, at andre tænker, føler og oplever forskelligt.

Min opgave er, at finde koden til hver hængelås, i et tempi som er afstemt med den enkelt barn. Det kan ske igennem forskellige øvelser, lege og samtaler.

Sort og lille hængelås
Slidt nøgle Jeg har valgt nøglen af flere grunde. En god facilitator kan fx hjælpe til at gamle døre bliver lukket og låst af. En god facilitator åbner også nye døre, som man kan springe ind af. Det kan være nye ideer omkring filosofi, nyt materiale til kollegaer eller andre vinkler på hvordan der skal tages fat på det nye. Det betyder at vi i fællesskab kan åbne nye døre sammen.
Facilitatoren/du kan slukke hvis samtalen ender i fjol. Du kan skifte kanal, hvis deltagerne finder et mere interessant emne end det du havde planlagt. Du kan spole frem og tilbage i samtalen for at støtte diskussionen. Du kan indstille lyd- og lysniveauet i lokalet for at give bedst mulighed til tankerne.

 

Fjernbetjening til DVD
Rød 20 sidet terning Den hele terning repræsenterer de rammer facilitatoren skaber og giver, mens siderne er deltagerne/holdningerne/synspunkterne. Terningen er også det uforudsigelige der opstår, de muligheder, chancer og den værdi man tager og får.

Der er både høje og lave værdier. De rummer alle noget værdifuldt og potentialet for jackpot!

Jeg valgte blæksprutten, da jeg mener en god facilitator skal kunne gribe børnenes input og tanker. Armene er med til at guide og inspirere børnene. Og derved få børnene mere involverede og skabe rammerne for medbestemmelse.

Man ved ikke altid ved hvor en session starter eller slutter.

Strikket blå blæksprutte
Røde mikrofon med holder Mikrofonen symboliserer BØRNENES STEMME. Det er vigtigt at facilitator ansporer samtale børnene imellem, så de lytter og taler til hinanden og IKKE til facilitator.

Facilitatoren er mikrofonholderen: Din mening er uvæsentlig! Børnene øver nemlig at lytte til forstå hinanden. Og have modet til at bede om mikrofonen.

Når jeg faciliterer en filosofisk samtale er der altid flere lag i samtalen, og hvis børnene er klar, så kan vi gå dybere.

MEN: målet er ikke den inderste dukke. Hvert lag er smukt og helt, og giver indhold til den filosofisk samtale.

Babushka
Limstift Som facilitator skal man gribe det der kommer fra børnene. Man skal være samlingspunkt for samtalen/og samtidig skal samtalen ikke nå at tørre/størkne (lukke). Facilitatoren skal føre samtalen videre mens limen endnu er våd.

Havde det været sekundliv, så havde jeg nok valgt en anden genstand.

Jeg har valgt tebrevet fordi jeg tænker at facilitatorens vigigste rolle er at skabe et trygt læringsmiljø med nærvær og tid, til at børnene kan lægge deres ”hjerner i blød” og tænke store tanker. God te tager tid. Det kan være en lang proces at lave god te og således er det også tilfældet med filosofi og det af skabe en filosofisk dialog i klasserummet. Pukka Tebrev
Svensknøgle Den kan bruges til at spænde hjelmen med. Talemåden: ”at spænde hjelmen” betyder at man gør sig skarp og klar til at tænke og gøre sig umage Som facilitator skal man sætte en ramme op, som guider børnene i retning af at tænke klart.

Man kan også løsne op med svensknøglen, altså løsne op for svar hos børnene vha. forskellige rammer og spørgeteknikker.

Gavebåndet er båndet mellem facilitatoren og børnene. Børnene er som perler på snoren. Jo mere filosofi de får gennem facilitatoren, jo større bliver perlerne (børnene). Snoren skal ikke klippes over. Det er facilitatorens opgave at blive ved med at rulle båndet ud, så perlerne kan blive ved med at vokse. Gult gavebånd

Aktiviteten kan laves med ethvert alment begreb, der ligesom en paraply folder sig ud over en praksis, en rigdom af erfaringer eller lignende.

Vil du selv gerne facilitere en filosofisk dialog med din klasse, så får en forsmag i artikelserien – Den første filosofiske dialog i klassen.