Filosofi er kendt for at være en disciplin, som sætter meget ind på spørgsmålene, men det bliver sjældent tematiseret, hvad der gør et spørgsmål filosofisk. Lad os derfor prøve at indfange det filosofiske spørgsmåls karakteristika. Med skitseringen af det filosofiske spørgsmål, kan vi også nærme os en didaktik, som er loyal over for det filosofiske spørgsmåls særlige fordringer. Hvad fordrer de af os som undervisere og vores undervisning?
Blogindlægget bygger på Luciano Floridis artikel – What is a Philosophical Question?
Hvor mange kastanjer er der under træet?
I vores undervisning stiller vi ofte empiriske spørgsmål, som vi svarer på med fagets begreber og metoder. I matematik kunne det lyde: ”Hvor mange kastanjer er der på jorden under kastanjetræet?”
Når eleverne hører spørgsmålet, kan de formentlig ane, at vores talsystem og optællingsstrategier, vil kunne føre os til et definitivt svar. Vi har fine observationsbetingelser kl. 10 på en efterårsdag. Vi kan samle alt relevant data op fra jorden og vi kan anvende metoder, som efterlader os mere eller mindre sikre på hvor mange kastanjer, der var under træet.
Opgaven er åben. Den kan løses på mange måder. Men en ting er sikkert. Der er et svar og hvis vi finder svaret og ellers kan acceptere metoderne, så er der faktisk ikke mere at tale om. Der er 437 kastanjer.
Spørgsmålstyperne er ofte sammenflettet
Der er dog noget ved spørgsmålet, som ikke lader sig kategorisere uden videre. Det er i øvrigt typisk for mange spørgsmål. I det ellers empiriske spørgsmål er der noget filosofisk.
Lad os ekskavere det filosofiske i spørgsmålet frem:
Hvilken metode er bedst til at tælle kastanjerne?” Hertil kunne man f.eks. svare: ”Jeg samler først alle kastanjerne. Så lægger jeg dem op i tier-bunker. Så tæller jeg bunkerne to gange. Hvis jeg får det samme antal ved begge optællinger, så regner jeg svaret som rigtigt ”.
Men det er jo blot et muligt svar. Der er noget ved spørgsmålet, som efterlader svarmulighederne åbne. Du kunne have valgt en anden metode, som også kan legitimeres. En anden elev har formentlig gjort det anderledes og har gode grunde til at gøre det sådan.
Den åbne karakter er dog ikke ensbetydende med at det er et filosofisk spørgsmål, men vi nærmer os.
Det er f.eks. også et åbent spørgsmål, hvor mange galakser der er i universet? Det er et spørgsmål, som vi på grund af eksperimentelle begrænsninger ikke kan besvare endnu. I udgangspunktet forudsætter vi dog, at der et definitivt svar. Det er altså ikke et filosofisk spørgsmål, selvom svaret på spørgsmålet stadig er uafklaret. Der skal altså være noget på spil i spørgsmålet, som principielt lader flere svarmuligheder stå åbne.
Der kan være flere ligeberettigede svarmuligheder uden at det er filosofiske svar
Der kan dog også være flere svar til et spørgsmål uden at det er et filosofisk spørgsmål. Disse opgavetyper beskrives ofte som undersøgelsesorienteret, men det betyder ikke at de åbner op for filosofiske svar. F.eks. Økobonden Tilde har høns og grise på sin lille gård. Til sammen har Tildes dyr 22 ben. Hvor mange forskellige kombinationer af høns og grise kan Tilde have?
Den type opgave vil vi også kategorisere som åben. Det lades åbent hvordan vi vil finde alle kombinationsmulighederne og der er flere svar til hvordan dyrene kan fordele sig. Men strengt taget kan opgaven løses rent deduktivt ud fra kombinatorik og logiske regler. Der er en endelig mængde af svar, som kan udledes af betingelserne.
Tilbage til kastanjerne
Vi kan måske opregne alle metoder. I hvert fald i typer. Vi kan lave et eksperimentelt arbejde, hvor vi tester metoderne på et stort datasæt og afsøge hvilken metode, som fører til de mest præcise optællinger. Men alligevel giver det stadig mening at stille spørgsmålet: ”Hvad er den bedste metode til at tælle kastanjerne under kastanjetræet?” Særligt, hvis det samtidig er sat i relation til en bestemt kontekst og en bestemt gruppe af børn, hvis matematiske viden, ideer, værdier, holdninger og argumenter også er medbestemmende.
Måske er vi blevet enige om en værdi, som skal afgøre spørgsmålet. Vi har valgt ’præcision’, som værdigrundlag for at vurdere metoderne. Vi finder den metode, som bedst opfylder præcisionskriteriet og behandler derved spørgsmålet empirisk. Vi kan nu teste, observere og kvantificere, hvori den bedste metode er, men så igen. Der er andre værdier, som kan kontekstualisere, hvad en god metode er og i den forstand forbliver svaret på spørgsmålet åbent. Det samme gælder formentlig svarene på andre indlejrede spørgsmål såsom: (1) Hvordan kan man afgøre, hvad den bedste metode er? (2) Hvilken værdi(er) skal afgøre metodevalget? (3) Kan vi stole på at vores erkenderessourcer fører til helt sikrer svar? (4) Hvad skal vi forstå ved begrebet ’præcision’?
Spørgsmålets status som filosofisk spørgsmål er til stadig forhandling
Spørgsmålet om ”hvor mange kastanjer er der på jorden under kastanjetræet” førte flere spørgsmål med sig. Det viste sig som et hybridspørgsmål. Der var empiriske elementer knyttet til fagets fagligheder og svaret på spørgsmålet samt filosofiske spørgsmål, som er svære at kategorisere entydigt.
Det er en del af samtalen mellem skolefag, videnskab og filosofi, at spørgsmålet og svarenes status er til forhandling. Dette vil være tilfældet i alle fag og med mange af vores spørgsmål, fordi fag, videnskab og filosofi er sammenflettet. Det betyder også at mange spørgsmål både kan undersøges fagfagligt og filosofisk.
Samtidig pågår en stadig forhandling. Hvad der i en periode eller tradition blev opfattet som et filosofisk spørgsmål er måske senere blevet outsourcet til en videnskab, som nu havde den nødvendige begrebsdannelse og eksperimentelle udvikling på plads. Men det kan også gå den anden vej. Tænk blot på udviklingen af SoMe og ChatGPT. Det har åbnet for en perlerække af filosofiske spørgsmål. En af de hotteste er spørgsmålet om neurale netværks ontologiske spørgsmål: Kan de udvikle bevidsthed? Kan de tænke?
Filosofi er altså ikke noget fremmed for hverdagene eller fagene, som foregår i de mest abstrakte skyer. Filosofi er ikke det at stille de nøjagtig samme spørgsmål, som de gjorde for 2500 helt uafhængigt af vores videre historie.
Tænk snarere på filosofi som en restaurant, hvor menuen og udvalget løbende bliver mere raffineret og justeret og hvor der er en gensidig udveksling med den empiriske naborestaurant (Floridi: 2013).
Det er ofte svært at kategorisere spørgsmålene, men med en stor viden om dit fag, vil du ofte have en viden eller anelse om: (1) Hvorvidt fagets begreber og metoder kan bibringe svaret eller (2) At svaret altid vil være åbent for drøftelse. Hvis det sidste er tilfældet, så har du nok fundet et filosofisk spørgsmål.
Det er IKKE sådan, at man ikke kan svare på et filosofisk spørgsmål. Det gør vi hele tiden og ganske intuitivt, men svarene er i sig selv altid åbne for drøftelse. Svaret afslutter ikke sagen.
Det er ikke muligt at leve et a-filosofisk liv
Et filosofisk spørgsmål er kendetegnet ved at alle har en mere eller mindre bevidst holdning til spørgsmålet, da det har en almen karakter. Hvor ofte har vi ikke været bombesikre på noget i løbet af en dag, selvom spørgsmålet om hvad sikker erkendelse er, er et åbent filosofisk spørgsmål?
Formentlig er du også stødt ind i nogle mennesker og helt intuitivt forudsat, at de har en bevidsthed og oplever verden i førstepersonsperspektiv. Igen, et åbent filosofisk spørgsmål. Du har også taget stilling til hvad det rette er at gøre i en moralsk henseende. Du havde en holdning til hvem der havde mest ret til bolden eller du mente, at en person handlede moralsk forkasteligt eller bekymrende moralsk blindt, fordi han ikke tog hensyn til de potentielle konsekvenser af sin handling. Alt sammen indirekte svar på filosofiske spørgsmål. Vi lever efter disse svar mere eller mindre bevidst. De er indlejret i vores overbevisninger, praksis, valg, livsstil, fordomme osv. Vores liv er et filosofisk liv, ligesom alle andres liv.
De filosofiske spørgsmål har altså en almenmenneskelig karakter og er på sin vis alles. Hvad der også kendetegner spørgsmålene, er at de oftest befinder sig i en form for dvale, som sporadisk bliver forstyrret. I et moment blev du taget på sengen og ganske overrasket – har jeg taget fejl i denne sag! Kunne jeg egentlig være sikker? Tvivlen omkring svaret genvækker spørgsmålet og svarmulighederne I et kort moment.
Der findes selvfølgelig filosofiske spørgsmål, som har fået en specialiseringskarakter. Filosofi er ligesom videnskaberne blevet meget specialiseret og ofte er der kun en håndfuld eller tre, som beskæftiger sig med et sæt af bestemte, spørgsmål, metoder og teorier.
Nå! Hvad er definitionen så på et filosofisk spørgsmål
Igennem den nærmere granskning er vi, i selskab med Luciano Floridi, kommet frem til at filosofiske spørgsmål er:
”(…) open questions, that is, questions that remain in principle open to informed, rational, and honest disagreement, even after all the relevant observations and calculations have become available and the answers have been formulated (Floridi: 2013)”.
Og vi kan tilføje: at de filosofiske spørgsmål er af almenmenneskelig karakter og derfor er alles, før end de eventuelt opnår en specialiseringskarakter.
En didaktik der er tro over for det filosofiske spørgsmåls egenart
Hvad betyder det for en filosofisk praksis?
1. Væk engagementet: Når svaret altid er åbent for drøftelse, betyder det ikke at svaret er irrelevant. Svaret har på en måde afgjort os og derfor er det vigtigt at fremkalde. Vi tænker, handler og gør os forestillinger på baggrund af svarene. Mere eller mindre bevidst. Alle har derfor en interesse i de filosofiske spørgsmål, men det medfører ikke at de er engageret i dem! En vellykket filosofisk praksis indledes med at deltagernes engagement bliver vækket.
Deltagerne skal have en fornemmelse af at lige netop denne drøftelse har betydning for dem, for så er der en motivation for at kaste anker og gøre forsøg på at forstå baggrunden for svaret/svarene og genoverveje sit svar. Det er nemlig en energikrævende proces virkelig at tænke med i en dialog. Uden den motivation vil samtalen blive tankeløs, svarene vil være tillærte og stereotype og mange af deltagerne vil hurtigt miste koncentrationen og/eller synligt kede sig.
Du finder mange refleksioner over samt en stor vægtning af den filosofiske stimulus på Tankespirernes blog og i undervisningsmaterialerne. De er skabt med blik til elevernes livsverden på det givne klassetrin. De bliver ofte tilpasset til den enkelte klasse med små variationer på dagen. Jeg foretrækker den filosofiske fortælling, fordi den giver et frirum til at digte og dramatisere ud fra den dagsform og modtagelse, som klassen udviser.
2. Åbne op for årsagerne til svaret: Hvilke erfaringer, ideer, argumenter, antagelser, påvirkninger har formet vores svar? I en filosofisk praksis kalder vi det frem for bevidstheden, som på forhånd har afgjort vores svar. Vi gør det synligt, så vi kan undersøge det i fællesskabet. Når svaret først er givet er deltagerne oftest mere motiveret for at afsøge baggrunden for svaret, derfor er den filosofiske dialog en frem og tilbagegang mellem svaret og årsagerne til og begrundelserne for svaret.
I Tankespirernes filosofiske praksis, stiller vi i traditionen fra Worley, begrebsligt åbne men grammatisk lukkede spørgsmål (ankerspørgsmål), som fordrer at eleverne giver et umiddelbart og intuitivt svar. Dermed bliver deres provisoriske svar til stadighed synligt for dem selv og fællesskabet. Med det provisoriske svar giver vi deltagerne mulighed for at undersøge deres svar begrebsligt i fællesskabet.
3. Den dialogiske proces: Vi kan ikke længere evaluere endegyldigt på et svar, og afslutte processen, hvis svaret opfylder alle målbetingelserne. Vi kan derimod skærpe processen og f.eks. undersøge vores argumenter – fører de egentlig til svaret? Vi kan undersøge vores ideer og give mere fylde til dem. Vi kan åbne særligt paradigmatiske eksempler og erfaringer og undersøge om de har vejledt eller vildledt vores dom. Og vi kan betjene os af og tjene fællesskabet ved at lytte, være kritiske, spørgende og bruge uenigheden, som en drivkraft til at styrke vores egen position eller forlade den for en anden.
En filosofisk praksis er i sin natur dialogisk, fordi spørgsmålene og svarene er en del af alles meningshorisont. De er delte.
Facilitatorens opgave: er ikke længere at føre skibet sikkert frem mod et læringsmål, en stykke landfast empiri. Værktøjskassen og mindsettet er derfor et andet. I en filosofisk praksis er facilitatorens mindset samt spørge- og faciliteringsteknikker møntet på, at bestyrke deltagernes refleksion over det svar, som de allerede har givet. Refleksionen udfoldes i og med fællesskabet med vægten på begrebsanalysen og argumentationen. Bliv klogere på det særligt mindset, som sætter dig i stand til at møde elevernes svar og refleksioner med nysgerrigt åbnende spørgsmål.
Deltagernes umiddelbare og intuitive svar er som toppen af et isbjerg. En vellykket session er kendetegnet ved, at facilitatoren og fællesskabet har hjulpet den enkelte til at åbenbare de antagelser, fordomme, argumenter, paradigmatiske eksempler, kulturelle bindinger osv., som har formet svaret – alt det under havets overflade. Denne proces er med til at gøre elevernes svar fleksibelt og mere reflekteret. Måske for første gang,
Den filosofiske ’rundkørsel’ – hvordan udvælger man et godt filosofisk ankerspørgsmål?
Mange tænker, at filosofiske spørgsmål, må være meget abstrakte og almene. Og ja, det kan de være. Det er ofte de mest almene spørgsmål, som filosoffer er mest optaget af. Ikke fordi er de eneste filosofiske spørgsmål, men fordi de kan give svar på et utal af andre spørgsmål.
Metaforisk kan disse spørgsmål beskrives som RUNDKØRSLERNE i et kæmpe vejnet. En rundkørsel kan f.eks. være spørgsmålet om kausalitet – hvad er et kausalt forhold? Det kan være spørgsmål om kærlighed – Hvad er kærlighed? Det kan være et spørgsmål om viden – kan vi vide noget med sikkerhed? Det kan være inden for kunsten – hvad er et kunstværk? Men til en rundkørsel hører en række sideveje, som også indeholder filosofiske spørgsmål. En bred sidevej til ’hvad er kærlighed?’-rundkørslen kunne være, hvor mange former for kærlighed er der? Og til den vej knytter sig en lidt mindre vej, hvor spørgsmålet lyder: Elsker Romeo Julie?
Der sker noget med de filosofiske spørgsmål, efterhånden som vi søger ud på de mindre sideveje. De har et mindre omfang, svarene på dem er mere lokale, konkrete og potentielt forankret i noget nært. Sidevejene har tydeligere spor af hverdagsligheden, skolefagene og de empiriske spørgsmål. Det bliver til at håndtere, men vi er stadig forbundet til rundkørslen, for når vi giver svar til hvorvidt Romeo elsker Julie, så taler vi om også om det mere almene spørgsmål – Hvad er kærlighed?
Hvad betyder det for en filosofisk praksis?
Start på sidevejen: Stil et filosofisk spørgsmål på baggrund af en historie eller anden stimulus, som er forankret i en konkret fortælling, hvor mulige positioner, værdier og argumenter allerede er indlejret. Og helst ud fra et velkendt perspektiv, som associere til deltagernes egen erfaringer med fænomenet. Det sikrer:
(1) At deltagerne har adgang til spørgsmålet gennem et umiddelbart og intuitivt svar
(2) At deltagerne tager udgangspunkt i det samme (det fælles tredje)
(3) At det har deltagernes fulde opmærksomhed. Hvis du derimod stiller et alment filosofisk spørgsmål uden at give kontekst, så kan du være rimelig sikker på, at vi snarere kommer til at tale om hvad pokker vi taler om, og afklare en lang række misforståelser.
Derfor. Find de små sideveje. Altid start på de erfaringsnære, helt konkrete sideveje, hvor spørgsmålet fremkalder en intuitiv respons. På den sidevej hvor gruppen umiddelbart forstår hvad vi taler om. Giv kontekst. Beskriv sidevejen, giv den kød og blod og stil så spørgsmålet. Samtalen vil måske finde tættere ind til rundkørslen, efterhånden, som vi får givet indhold til svaret.
Filosofiske spørgsmål kan sagtens fremstå hverdagslige, letsindige eller provokerende dumme. Og faktisk er det ofte det bedste sted at starte.