Undervisningsmaterialer

Simulering

Find dit næste undervisningsmaterialer til filosofi med børn og unge eller kunstig intelligens, som inkluderer temaet ‘Simulering’.

Teksten er skabt med tekst-til-tekst-generatoren Claude Sonnet og derefter gennemlæst og revideret af Martin Kongshave. Alle “tags” er skabt på denne måde, da de blot har til formål, at pege på et tema, som du kan finde i de pågældende læremidler. Læremidlerne er skabt superduper autentisk af Tankespirerne.

Simulering betegner en proces, hvorved virkeligheden efterlignes eller genskabes gennem modeller eller digitale miljøer. Dette begreb transcenderer sin teknologiske oprindelse og berører fundamentale spørgsmål om realitet, repræsentation og erkendelse. Simulering udvisker grænsen mellem det virkelige og det virtuelle, og udfordrer vores opfattelse af autenticitet og erfaring. I sin essens fungerer simulering som en epistemologisk bro mellem teori og praksis, der muliggør udforskning af scenarier og konsekvenser uden de begrænsninger, den fysiske verden pålægger. Samtidig rejser begrebet ontologiske spørgsmål om virkelighedens natur og vores evne til at skelne mellem original og kopi i en verden stadig mere præget af virtuelle oplevelser.

Morten sætter sig til rette i sin nye bil, indsnuser duften af læder og plastic. Han starter motoren, men i stedet for at køre ud på vejen, glider han ind i en virtuel verden på skærmen foran ham. Rattet vibrerer let, når han svinger, og lyden af dæk mod asfalt fylder kabinen. Han navigerer gennem trafik, parkerer og starter forfra. Gradvist bliver grænsen mellem den fysiske bil og den simulerede kørsel uklar. Er hænderne på rattet virkelige, når bevægelserne kun påvirker pixels? Er følelsen af mestring ægte, når risikoen er fraværende? Morten mærker en svag svimmelhed, da han træder ud af bilen, som om virkeligheden et øjeblik vakler.

Nick Bostrom, den svenske filosof, udfolder i sin “simulationshypotese” simuleringens yderste konsekvenser. Bostrom postulerer, at mindst én af følgende påstande må være sand: 1) Civilisationer på vores teknologiske niveau uddør næsten altid før de når et “posthumant” stadie. 2) Posthumane civilisationer er næsten altid uinteresserede i at køre simulationer af deres evolutionære historie. 3) Vi lever med overvældende sandsynlighed i en computersimulation. Bostrom argumenterer for, at hvis det er teknologisk muligt at simulere hele universer med bevidste væsener, og hvis posthumane civilisationer ville være interesserede i at gøre dette, så ville antallet af simulerede virkeligheder langt overstige antallet af “ægte” virkeligheder. Denne hypotese udfordrer vores grundlæggende antagelser om virkelighed og bevidsthed og tvinger os til at genoverveje forholdet mellem det simulerede og det reelle.

Tankespirernes undervisningsmaterialer understøtter en dialogisk, kritisk tænkende, undersøgende og kerende klassekultur, hvor børn og unge kan forme deres holdning og stillingtagen til de vigtigste filosofiske og teknologiske spørgsmål i deres tilværelse og i skolefagene.