Formål
I vil lære OpenAIs platform at kende og kunne benytte AI-værktøjerne. En viden som I vil kunne overføre til andre platforme og AI-værktøjer. Efter kurset vil I have et grundlag for at benytte modaliteterne tekst, billede, tabeller og diagrammer og evt. matematisk symbolsprog samt kode til at generere og evaluere indhold.
Indhold
I vil arbejde ved hver jeres computer med aktiviteter, som er afstemt med jeres ønsker. Aktiviteterne kan fx tilpasses til forberedelsen, specifikke skolefag og klassetrin. På baggrund af jeres ønsker, vil jeg introducere den baggrundsviden samt de værktøjer og funktionaliteter, som jeg kan skabe mest værdi for jer.
Arbejdsform
Vi veksler mellem en indføring i ChatGPTs interface og værktøjsportefølje samt hands-on aktiviteter. I vil gennemgå en perlerække af øvelser med ChatGPT. Der vil også være tid til at lære fra hinanden og være eksplorative.
Efter kurset
I vil kunne orientere jer i det store landskab af generativ AI og udvælge passende værktøjer. I vil have en god forståelse af, hvad mulighederne og begrænsningerne er ved at bruge generativ AI i forberedelsen, gennemførslen og evalueringen af undervisningen.
Obs. I skal have den betalte version af ChatGPT, for at kunne deltage på kurset.